Scientific Project Manager – Psykiatrisk forskning
Lundbeckfonden støtter dansk-baseret forskning med ca. 500 mio. kr. om året i åben konkurrence fortrinsvis inden for hjerneforskning. Målet med støtten er at skabe ny viden som fører til en bedre forståelse af hjernen og bedre forebyggelse, diagnose og behandling af hjernesygdomme. Henimod 2030 er ambitionen at fordoble uddelingerne bl.a. ved at fokusere på specifikke videnskabelige temaer inden for hjerneforskning. Psykiatrisk forskning er således et fokusområde, hvor Danmark allerede har forskningsmæssige styrkepositioner og unikke infrastrukturer, som muliggør forskning af høj international klasse.
Jobbeskrivelse
Vores ambition er, at forskning støttet af Lundbeckfonden i 2030 har ført til en større forståelse af hjernen og til banebrydende nye programmer og behandlinger i klinisk afprøvning. Den kommende Scientific Project Manager vil spille en vigtig rolle i opfyldelsen af den ambition. Lundbeckfonden søger derfor en dygtig og engageret projektleder med solid erfaring indenfor psykiatrisk forskning til at deltage i udviklingen af en strategisk satsning i psykiatrisk forskning. Som projektleder vil du få en central rolle i at styrke Lundbeckfondens indsats og støtte dygtige forskere i at skabe gennembrud inden for psykiatrisk forskning. Du vil desuden komme til at bidrage til udvikling af andre strategiske initiativer indenfor neurovidenskab. Stillingen er forankret i fondens uddelingsafdeling, Grants & Prizes, som består af 14 kolleger, der arbejder med uddelinger, The Brain Prize og Neurotorium.
De specifikke opgaver i jobbet inkluderer:
- Primært involveret i proces for udvikling af et klinisk psykiatrisk forskningsinitiativ
- Bidrage til proces for udvikling af andre strategiske initiativer inden for neurovidenskab
- Tage del i planlægning, koordinering og opfølgning af aktiviteter som fx interviews og workshops
- Facilitere samarbejde og netværksdannelse med nationale og internationale forskere, universiteter, hospitaler og andre interessenter
- Liaison med interessenter og internationale eksperter
- Undersøge og beskrive videnskabelige områder, teknologier og temaer
- Dokumentere proces og beslutningsgrundlag
- Deltage i relevante videnskabelige møder og konferencer
- Supervisere fagfællebedømmelse af ansøgninger og forskningsplaner
Kvalifikationer
Den ideelle kandidat har:
- Ph.d. indenfor psykiatrisk forskning
- Forskningserfaring fra et klinisk psykiatrisk forskningsmiljø
- Gerne klinisk erfaring
- Erfaring med at analysere og kommunikere videnskabelige projekter og forskningsresultater
- Erfaring med at planlægge, prioritere og organisere opgaver og ressourcer
- Evne til at kommunikere klart og effektivt med teammedlemmer og interessenter
- Evne til at opbygge gode relationer med teammedlemmer og interessenter
Hvad vi tilbyder
- Et samarbejdende og tværfagligt arbejdsmiljø
- Engagerede og ambitiøse kolleger
- Muligheden for at gøre en forskel for psykiatrisk forskning og patienter med psykisk sygdom
Scientific Project Manager er en 1-årig fuldtidsstilling med reference til Senior Vice President Jan Egebjerg. Arbejdsstedet er Lundbeckfonden, Scherfigsvej 7, 2100 Ø, Denmark.
Sådan ansøger du:
Send en motiveret ansøgning og CV til job@lundbeckfonden.com senest 5. november 2023.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Scientific Programme Director, Grants & Prizes, Lars Torup: LT@lundbeckfonden.com.