Uklassificeret læge (trin 1) til ambulant afsnit for unge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby Har du lyst til at få erfaring med ungdomspsykiatrien, evt. inden din KBU starter? Hos os bliver du en del af et tværfagligt og dynamisk team, hvor du får gode muligheder for at tilegne dig færdigheder inden for ungdomspsykiatri.

Dette job er udløbet

Psykiatrisk Klinik for Unge, team 2 tilbyder en uklassificeret lægestilling (trin 1) som udgangspunkt for 1 år eller indtil evt. uddannelsesstilling starter. Stillingen ønskes besat 1. august eller snarest derefter.

 

TUP2 er et alment ambulant afsnit for unge og en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

Psykiatrisk Klinik for Unge, Team 2 (TUP2) har knap 40 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. Afsnittet har medarbejdere på matrikler i både Skejby og Viborg – langt størstedelen i Skejby.

I afsnittet har vi fokus på at give et kvalificeret tilbud til de unge, der har brug før børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling.

Vi varetager undersøgelse og behandling af unge mellem 14 og 18 (21) år med blandede psykiatriske lidelser med særligt fokus på ADHD, autisme, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.

Som uklassificeret læge bliver du en del af et tværfagligt team og opnår kendskab til de ungdomspsykiatriske patienter og de mest almindelige medicinske behandlinger.

Du varetager den daglige godkendelse af blodprøver, EKG’er, FMK-ordinationer, udsteder recepter samt afholder behandlersamtaler med de unge vedr. somatik eller medicinsk behandling, enten alene eller sammen med en kollega.  Det kan også være muligt at deltage i samtaler med andet indhold sammen med en anden behandler.

Der er mulighed for sparring med speciallæge ved behov, og der vil blive tilknyttet en fast vejleder til regelmæssige vejledningssamtaler.
Vi søger en medarbejder, der har:

  • Fagligt engagement
  • Interesse for psykiatrien
  • Lyst til både at arbejde selvstændigt og indgå i tværfagligt samarbejde
  • Gode samarbejdsevner
  • Et godt overblik og evne til at prioritere og strukturere
  • God formidlingsevne og gå-på-mod

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for YL. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til  ledende overlæge Signe Ventzel tlf. 40138532 (Sigven@rm.dk) eller oversygeplejerske Lars Thiele (lathie@rm.dk), tlf. 23997478.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk

Ansøgningsfrist søndag d. 21/5-23
Samtaler afholdes forventeligt torsdag d. 30/5-23 fra middag og frem

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2022 5.337 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.