Speciallæge/afdelingslæge søges til Klinik for Depression med funktion i nyopstartet tilbud for unge med kompleks depression Ved Klinik for Depression, Afdeling For Depression og Angst er en fast stilling på 37 timer som speciallæge/afdelingslæge ledig til besættelse pr. 01.08.2023 eller efter nærmere aftale.

Dette job er udløbet

Om Klinik For Depression

Klinik for Depression varetager behandling af patienter med depression samt differential diagnostisk afklaring.

Vi har fået tilført permanente midler målrettet projekt for unge med kompleks depression ny debuteret i sekundær sektor.

Vi søger derfor en speciallæge/afdelingslæge som kan være en del af denne faglige udviklingsopgave. Du vil få delfunktion i dette nyopstartede tilbud. Derudover vil du indgå i opgaver i klinikken som helhed.

Vi arbejder målrettet ud fra en bio-psyko-social forståelse af patienten.

Klinikken har en række velfungerende gruppetilbud såvel psykoedukative- som psykoterapeutiske.

Vi arbejder primært ud fra den nyere kognitive referenceramme. Derudover er der mulighed for gruppeterapi i anden referenceramme.

Som speciallæge/afdelingslæge i Klinik for Depression vil du blive del af en velfungerende klinik.

Medarbejdergruppen består af speciallæger, uddannelseslæger, specialpsykologer, uddannelsespsykologer, psykologer, sygeplejersker og en socialrådgiver. Derudover har vi studerende af alle faggrupper.

Om Afdeling For Depression og Angst

Klinik for Depression er en del af Afdeling for Depression og Angst, der omfatter ca. 460 fuldtidsansatte. Afdelingen består, foruden Klinik for Depression, af tre specialiserede sengeafsnit, Psykiatriens Hus i Aarhus, Klinik for Bipolar Sygdom, Klinik for PTSD og Angst samt Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb og har derfor etableret et godt samarbejde mellem klinikker og sengeafsnit med henblik på at sikre overgangene mellem indlæggelse og ambulant kontakt bedst muligt for patienterne. Vi har fokus på inddragelse af patienter og pårørende i udredningen og behandlingen.

Afdeling for Depression og Angst har en aktiv forskningsafdeling, der bidrager til forskning af høj international standard. Forskningsafdelingen har en velfungerende corefunktion, der er med til at kunne facilitere gennemførslen af forskningsprojekter.

Vi ønsker os en kollega med følgende faglige kvalifikationer

  • Speciallæge/afdelingslæge i psykiatri eller Børne-ungdomspsykiatri – samt en bred almen psykiatrisk viden og erfaring.
  • Erfaring med eller interesse for det affektive fagområde samt for udviklingsarbejde

Ønskede personlige værdier og kvalifikationer

  • Positivt menneske med klare holdninger.
  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og kolleger.
  • Evne til at understøtte faglig identitet og udvikling i personalegruppen med særligt fokus på lægegruppen.
  • God til at samarbejde på alle niveauer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Evne til at arbejde struktureret og tænke organisatorisk.

Vi tilbyder

  • Høj faglighed
  • En velfungerende klinik med et godt kollegialt fællesskab
  • Gode muligheder for faglig sparring
  • Mulighed for klinik relevant psykoterapeutisk videreuddannelse og anden faglig videreudvikling.
  • Velfungerende faglige samarbejdsflader med de øvrige psykiatrisk klinikker og afdelinger samt de relevante somatiske afdelinger.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 9. maj 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 16 maj 2023

Yderligere oplysninger
Ved yderligeres spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til:
Ledende overlæge, Inge Alice de Miranda på tlf. 30 54 79 80 eller
konst. ledende specialpsykolog Vibeke Hansen på tlf. 78 47 23 20.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.