Speciallæge i psykiatri søges til Psykiatrisk Klinik Rønde, Regionspsykiatrien Randers En speciallæge er allerede gået på pension fra vores klinik i år, og om lidt skal den næste speciallæge også på pension, så kom og bliv gammel, eller bare lidt ældre og ihvertfald mere livsklog i én af de sidste almenpsykiatriske speciallægestillinger.

Dette job er udløbet

Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.05.2023 eller efter aftale.

Du kan søge, hvad enten du ønsker at være overlæge eller afdelingslæge.

Speciallægen skal være leder for det tværfaglige Nord-team, der behandler patienter i hovedfunktion indenfor de fleste diagnosegrupper, herunder psykoselidelser, affektive sindslidelser, misbrug, personlighedsforstyrrelser og ADHD.

Vi har også rigtig meget udredningsaktivitet, og man skal således også have et klinisk blik for ex. organiske lidelser og udviklingsforstyrrelser.

Organisatorisk er PKR opdelt i et Nord- og Sydteam, der betjener henholdsvis Nord- og Syddjurs Kommuner, svarende til et befolkningsgrundlag på ca. 80.000 borgere. Der er subspecialisering på tværs af teams.
Vi tilbyder hurtig visitation, udredning og behandling til vore patienter, blandt andet i pakkeforløb. Formålet hermed er at sikre en hurtig ambulant indsats og forebygge forværring af tilstanden og/eller indlæggelse.

Vi tilbyder:

  • Et dagligt arbejde, der består af udredning, behandling, vejledning af andre faggrupper, samt visitering til relevante behandlingstilbud. Alt sammen med en tværfaglig tilgang.
  • Organisatoriske opgaver, herunder kvalitetssikring og faglige udviklingsprojekter.
  • Mulighed for deltagelse i psykoterapeutisk behandling, hvis dette har interesse.
  • En forventning om aktiv efteruddannelse tilpasset klinikkens faglige behov.
  • Månedlige besøg på bostedet “Dolmer Have”, sammen med en distriktssygeplejerske.
  • Et velfungerende samarbejde med Rusmiddelcenter Norddjurs.
  • At Overlægen indgår i bagvagtslaget på Psykiatrisk afdeling i Randers. Bagvagterne er rådighedsvagter uden tilstedeværelse. Der vil være oplæring.
  • Megen indflydelse på egen arbejdsplanlægning.
  • Gratis parkering. Frokoststue med udsigt udover Århus Bugt.
  • Et godt arbejdsmiljø i gode rammer, med eget kontor.
  • 35 søde kollegaer, herunder 2 andre overlæger, yngre læger, sygeplejersker, sekretærer,  plejer, psykologer og ergoterapeut.
  • Ture til Grenå, hvor du ser patienter på vores kontorer på det gamle sygehus.

 

PKR har endvidere ansvaret for angst/OCD og PTSD behandlingen i hele optageområdet til Regionspsykiatri Randers, dvs. Randers, Favrskov og Djurslands kommuner.  Dette er organiseret i et selvstændigt team med egen speciallæge tilknyttet.

Vi er en del af Regionspsykiatri Randers, og har derfor et tæt samarbejde med de 4 sengeafsnit og 2 ambulante klinikker i Randers, hvorfor der også kan forventes mødeaktivitet i Randers.

Overlægen refererer ledelsesmæssigt til funktionsledelsen i PKR, som består af ledende overlæge Søren Mikkelsen og oversygeplejerske Charlotte Persson.

Ansættelsesvilkår, herunder løn, skal forhandles med Cheflæge Runa Sturlason.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Ledende overlæge Søren Mikkelsen (784 75512/ 2369 9082/ 3141 9535). Mail: somikk@rm.dk

Der foreligger funktionsbeskrivelse for stillingen, som kan rekvireres.

CV skal vedlægges ansøgningen og det skal være struktureret efter de 7 lægeroller.

Endvidere skal “Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer” udfyldes og vedhæftes ansøgningen.

Du finder den på   https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon–og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/    ved at trykke på “Lægefaglig bedømmelse” og derefter “Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer”.

Ansættelsesproceduren følger Ansættelse af speciallæger, fællespsykiatrisk og fælles retningslinje for socialområdet   som ansøger med fordel kan orientere sig i.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.