1 års vikariat som overlæge til Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens Vi har en Fertilitetsklinik, hvor vi værner om den faglige kvalitet og et godt arbejdsmiljø med højt til loftet. Kan du bidrage til den fortsatte gode udvikling via motivation og engagement, i et tæt samarbejde med personalet og den øvrige Kvindeafdeling?

Dette job er udløbet

Vi tilbyder per 1. maj 2023, eller efter aftale, et 1-årigt vikariat som overlæge i Fertilitetsklinikken, på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Horsens.

Vi søger en overlæge, som er speciallæge i gynækologi og obstetrik – og med erfaring fra fertilitetsspecialet.

Der skal påregnes vagtarbejde samt weekend- og helligdags arbejde i fertilitetsklinikken.

Fertilitetsklinikken i Horsens er forskningsaktiv og en af Danmarks største offentlige klinikker. Klinikken har godt 30 medarbejdere, fordelt med lægesekretærer, biolog, bioanalytikere, sygeplejersker og læger, som beskæftiger sig med: Fertilitetsudredning og behandling, IUI, IVF og ICSI Behandling med nedfrosne og optøede æg, ud hente sædceller og sæddeponering.

Hele Kvindesygdomme og Fødsler har ca. 40.000 årlige ambulante besøg og en forventet kirurgisk aktivitet på ca. 2300 gynækologiske indgreb. Vi har aktuelt ca. 2360 fødsler og tæt, dagligt samarbejde med Børneafdelingen på Skejby Sygehus.

Vi forventer, at du:

  • Er speciallæge i gynækologi og obstetrik – gerne med erfaring indenfor fertilitetsbehandling og med interesse for samarbejde på tværs af matrikler og faggrupper.
  • Arbejder aktivt med og evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Påtager dig relevante ledelsesmæssige opgaver
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning

Kan du se dig selv i det – så tilbyder vi dig:

  • En spændende stilling som overlæge på et hospital og i en afdeling, hvor en stærk tværgående samarbejdskultur, en flad organisationsstruktur og pligt til forundring er vigtige komponenter i en spændende hverdag og hvor der er en ambitiøs retning mod en kultur, hvor trivsel, udvikling og faglighed går hånd i hånd
  • Et hospital der i høj grad bygger på en god omgangstone, at vi er gode til at se muligheder og bruger mindre energi på begrænsninger, og at vi har en stærk holdånd, fordi medarbejdere og ledere gerne vil hinanden. Afdelingen beskæftiger i alt ca. 200 dygtige medarbejdere, som bidrager til en positiv og uhøjtidelig stemning
  • En afdeling, der er midt i en spændende proces med udvikling af en “Bevidst udviklende organisation” – hvor elementer som personlig/faglig udvikling, trivsel, udvikling, feedback og teamkompetencer indgår som de bærende elementer for alle medarbejdere
  • Mulighed for stor indflydelse, samt faglig og personlig udvikling

Se funktionsbeskrivelse her.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Cheflæge Marie Højriis Storkholm tlf. 61263849 eller klinikleder ved Fertilitetsklinikken, Klinikchef Anette Vestergaard Gabrielsen tlf. 20337981

Ansøgningen

Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.

Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne på skema, som er vedhæftet stillingsopslaget

Ansøgningsfristen er torsdag den 19. januar 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 24. januar 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen via ”Søg job”-knappen