Overlæge ved Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital med ansvar for senfølger efter COVID Stilling som overlæge ved Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital opslås til besættelse 1. januar 2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge i Infektionssygdomme, AUH:

  • Stillingsbeskrivelse: Overlæge ved Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital
  • Ansættelsessted: Region Midtjylland. Aarhus Universitetshospital. Infektionssygdomme.
  • Organisatorisk placering: Overlægen refererer til cheflægen vedrørende lægefaglige problemstillinger og i øvrigt til afdelingsledelsen.
  • Lønforhold: Overenskomstansat i henhold til aftalen mellem Danske Regioner og FAS.
  • Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

·         Vagtforpligtelse:  Stillingen er vagtfri.

  • Undervisning/uddannelse: AUH er et Universitetshospital hvorfor undervisning og uddannelsesaktivitet har en central placering og ansøger forventes aktivt at bidrage til dette.
  • Forskning: AUH er et Universitetshospital hvorfor forskning og udvikling har en central placering og ansøger forventes aktivt at bidrage til dette.
  • Afdelingen: Infektionssygdomme behandler patienter med feber, smitsomme sygdomme og følger heraf, samt immundefekt, og har 22 normerede sengepladser samt et ambulatorium med ca. 10.000 årlige besøg. Afdelingen har ret og pligt til at udføre alle højtspecialiserede funktioner iht. specialeplanen.
  • Afdelingens vision er at være nationalt førende inden for udvikling og ibrugtagning af nye behandling gennem egen og andres forskning og internationalt førende inden for specifikke forskningsområder.

Stillingens forudsætning
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller og det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel. Der lægges især vægt på nedenstående:

  • Den medicinske ekspert. Overlægen skal være speciallæge i intern medicin. Ansøgeren skal have bred uddannelse og erfaring i intern medicin.
  • Leder/administrator. Det forventes at overlægen har interesse for ledelse og administration. Det er endvidere ønskeligt, at overlægen har bred erfaring og evne til at træffe beslutninger og implementere nye tiltag under hensyntagen og forståelse for den samlede organisation samt besidde et humanistisk livssyn.
  • Akademiker. Overlægen skal kunne dokumentere forskningsmæssige kvalifikationer inden for intern medicin, gerne på PhD niveau, men dette er ikke et krav. Der lægges vægt på, at overlægen har erfaring med udvikling og kvalitetssikring, og har interesse for – og vilje til – at deltage aktivt i videnskabeligt arbejde, udvikling og kvalitetssikring.
  • Kommunikator. Overlægen skal kunne dokumentere uddannelsesmæssige kvalifikationer. Der lægges vægt på erfaring som formidler og underviser for yngre læger og andre personalegrupper.
  • Samarbejder. Der lægges vægt på åbenhed, og gode evner til samarbejde med respekt for samarbejdspartnere, hvor overlægen har medansvar for et udviklende og godt arbejdsmiljø. Afdelingen har som klinisk afdeling et udbredt og tæt samarbejde med en lang række andre afdelinger, bl.a. om patientforløb, fælleskonferencer, forskning og udvikling.

Funktioner og opgaver
Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin. Ansøger får ansvar for organisering af diagnostik og behandling af patienter med senfølger efter COVID, samt for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde vedrørende patienter med senfølger efter COVID. Opgavevaretagelsen indeholder udvikling af evidensbaseret diagnostik og behandling af denne patientgruppe samt udvikling af samarbejdet mellem henvisende parter og de parter, der skal overtage rehabilitering af patienter, der oplever vedvarende funktionsnedsættelse.

Ansøgeren forventes at have høj grad af faglig ekspertise samt åbenhed, humor, robusthed, vedholdenhed, beslutningsdygtighed, samt gode evner for tværfagligt samarbejde og respekt for samarbejdspartnere.

Ovenstående stillings/funktionsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet. Løbende ændringer af overlægens funktioner vil blive foretaget ved gensidig aftale mellem overlægen og afdelingsledelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos cheflæge, Lars Østergaard på larsoest@rm.dk eller på 7845 2800. Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved afdelingssekretær Heidi Sørensen 4045 9734, heisoere@rm.dk Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her.

Ansøgning, som ønskes at indeholde en redegørelse for ansøgers påtænkte aktive bidrag til afdelingens fremtidige udvikling, CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. stiles til ledende overlæge professor Lars Østergaard.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.