Overlæge med særligt ansvar søges til Dagkirurgien ved Bedøvelse og Operation, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge med særligt ansvar ved Bedøvelse og Operation 3, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2023, eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen er knyttet området for kvindesygdomme og mave-tarm kirurgi i Dagkirurgien. Vi søger en anæstesiologisk overlæge med kendskab til specialerne, som sammen med afsnittets oversygeplejerske vil deltage i/lede drift og fagligudvikling af afsnittet.

Om AUH

Aarhus Universitetshospital varetager hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner for alle specialer.

Aarhus Universitetshospital sætter patienten først og ønsker at yde den bedste behandling med respekt for det enkelte menneske. Forskning, uddannelse samt behandling og pleje foregår integreret og efter høje målsætninger og kvalitetskrav. Kvalitetsudviklingen omfatter samtlige funktioner på alle områder i Aarhus Universitetshospital.

Om Bedøvelse og Operation 3

Bedøvelse og operation 3 blev etableret i slutningen af 2020 som følge af en omorganisering fra én stor, samlet afdeling til fire, selvstændige afdelinger med hver sin afdelingsledelse. BO3 består af Dagkirurgi samt Børn og obstetrik, operation og opvågning.

Bedøvelse og Operation 3 er ledet af en cheflæge og en chefsygeplejerske, som udgør afdelingsledelsen for den samlede afdeling.

Om Dagkirurgien

Dagkirurgien består af 16 operationsstuer med tilhørende opvågningsafsnit. Dagkirurgien er delt i fire afsnit.

Dagkirurgi 1: Ortopædlirurgi, neurokirurgi, tand,-mund-, kæbekirurgi.

Dagkirurgi 2: Urinvejskirurgi, mave-, tarmkirurgi, dermatologi.

Dagkirurgi 3: Ortopædkirurgi (primært hånd), øre-næse-hals kirurgi.

Dagkirurgi 4: Kvindesygdomme, mave-, tarmkirurgi, IV-team.

Dagkirurgien har 10 speciallæger og ca. 120 sygeplejersker.

Dagkirurgien er ledelsesmæssigt under forandring og vil fremadrettet skulle ledes af en ledende overlæge, understøttet af fire overlæger med særligt ansvar tilknyttet hvert sit afsnit, samt fire oversygeplejersker. Den aktuelt opslåede stilling er tilknyttet dagkirurgi 4.

Som led i organiseringen på Operationsområdet på AUH er der på tværs af fagligheder, specialer og ledelseslag etableret et Samarbejdsforum for Dagkirurgi. Her arbejdes med fremtidens Dagkirurgi, udviklingspotentiale, drift, uddannelse mm.

Dagkirurgien har desuden sit eget bookingsekretariat.

Vi kan tilbyde et godt samarbejdsklima, hvor teamsamarbejdet vægtes højt og fungerer rigtig godt, og hvor fokus i høj grad er på høj faglig standard, samt fortsat udvikling af gode patientforløb.

Vi søger en kollega som vil indgå i tæt samarbejde og dialog med afsnittets oversygeplejersker, den ledende overlæge (stillingen forventes besat i løbet af efteråret) speciallægekolleger, samt øvrigt personale med henblik på at udvikle Dagkirurgien.

Der er fokus på samarbejde og vidensdeling på tværs af de fire afsnit. Der er også et tæt samarbejde med kirurger knyttet til afsnittet.

Vi efterspørger en kollega som via lokalråd vil gå aktivt ind i arbejdet med kirurgerne omkring ressourceudnyttelse og effektive operationsprogrammer.

Vi ønsker en kollega, som vægter et godt arbejdsmiljø højt og som vil være med til at forme et eftertragtet afsnit og arbejdsplads.

Vi efterspørger følgende kompetencer

  • Speciallæge i anæstesi, gerne med bred erfaring.
  • Samarbejds- og dialogorienteret: Bidrager til fortsat godt teamsamarbejde med det øvrige anæstesi-, operation-, og opvågningspersonale samt de mange kirurgiske samarbejdspartnere.
  • Forskningsinteresseret/aktiv.
  • Undervisningsinteresse
  • Udviklingsorienteret

Du kan læse mere i funktionsbeskrivelsen.

Ansøgning, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Stillingen er en fuldtidsstilling, vagtfri. Dagtider er fra kl. 7.30-15.30, enkelte dage er til kl. 17.00.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller i et skema, som udfyldes elektronisk i forbindelse med ansøgningen. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for overlæger.

Ansøgningsfrist: 20. november 2022

Samtaler: uge 48

Ansøgningen samt dokumentation for kompetencer inden for de 7 lægeroller fremsendes elektronisk via link nedenfor og stiles til ledende cheflæge Lene Raun Nielsen.

Mere information om stillingen kan fås ved at kontakte cheflæge Lene Raun Nielsen lenrauni@rm.dk / 2496 5032 eller chefsygeplejerske Inge Nørgaard Lauridsen inglai@rm.dk /2328 7131

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.