Afdelingslæge til Traume- og infektionssektoren, Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital Ved Traume- og Infektionssektoren i Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder et spændende job, hvor du som afdelingslæge får mulighed for at deltage i både sektorens basisfunktioner og de højt specialiserede funktioner. Aktiv deltagelse i sektorens løbende forskningsprojekter forventes.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi med interesse for traumatologi og et ønske om at subspecialisere sig indenfor dette område. I bedømmelse af ansøgeren vil der blive lagt vægt på teoretisk videreuddannelse og dokumenteret videnskabelig aktivitet. Erfaring som formidler og underviser er ønskelig.

Der forventes gode evner til samarbejde med respekt for samarbejdspartnere, hvor afdelingslægen bidrager til et udviklende og godt arbejdsmiljø.

 

Vi kan tilbyde:

  • Ansættelse på en spændende afdeling i konstant udvikling. En afdeling, som har alle de ortopædkirurgiske subspecialer og et fantastisk samarbejde på tværs af sektorer
  • En bred traumatologisk sektion med varetagelse af traumatologiske skader på både over- og underekstremitet samt bækken. Derudover varetagelse af de højtspecialiserede funktioner
  • En afdeling, hvor der strategisk arbejdes for at forbedre arbejds- og uddannelsesmiljøet
  • Store muligheder for selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaver
  • Mulighed for relevant efter- og videreuddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Der er aktuelt tilknyttet traumevagt til stillingen. Traumevagten er en tilstedeværelsesvagt, som forudsætter kursus i Advanced Trauma Life Support.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos driftsansvarlig overlæge Jeppe Barckman tlf. 42 65 09 29 eller cheflæge Sten Larsen tlf. 21 15 72 30.

I ansøgningen udbedes i muligt omfang dokumentation for kompetencer inden for de syv lægeroller: medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

 

Ansøgningsfrist:  Den 24. november 2022 kl. 24.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. november 2022

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.