Psykolog i Team for psykose lidelser, Regionspsykiatrien Gødstrup Psykolog søges til Team for Psykoselidelser i Regionspsykiatrien Gødstrup pr. 1. januar 2023 eller snarest derefter.
Du vil indgå i et tværfagligt team med psykologer, specialpsykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere og lægesekretærer i varetagelse af udredning og behandling for patienter med psykoselidelser.
Vi ønsker:
- At du er autoriseret, har psykiatrierfaring og/eller relevant efteruddannelse
- At du har erfaring inden for psykoseområdet
- At du har erfaring med testning, udredning og behandling
- At du er fagligt nysgerrig, fleksibel, engageret og ansvarlig
- At du har lyst og evne til både samarbejde og selvstændighed
- At du kan se dig selv i vores rammer i Gødstrup, hvor der er fælleskontor og skiftende samtalerum
- At du er indstillet på at opretholde et højt patientflow, idet overholdelse af udrednings- og behandlingsretten vægtes højt
Vi tilbyder:
- Introduktion til arbejdet, teamet og Regionpsykiatrien Gødstrup i starten af ansættelsen
- Imødekommende og kompetente kollegaer med lyst til samarbejde og udvikling
- Gensidig psykologfaglig og tværfaglig sparring
- Mentorordning i starten af din ansættelse
- Mono- og tværfaglig supervision
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling
- Meningsfulde arbejdsopgaver
Dine opgaver:
- Diagnostisk udredning
- Kognitiv udredning
- Vurdering af psykosesymptomer ved semistruktureret interview
- Støttende samtaler med vurdering af psykisk tilstand samt effekt og bivirkninger ved medicinsk behandling
- Enkelte forløb af mere terapeutisk karakter, hvor metoden er tilpasset patienten med psykoselidelse
- Ledelse af gruppeforløb i samarbejde med kollega
- Bidrage til sparringer og konferencer i teamet
- Bidrage til udvikling af nye tilbud
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller om afdelingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Line Gyldenbrand på tlf. 29125494 eller mail LIGYJE@rm.dk og oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 2463 3701 eller mail heidi.schmidt@rm.dk
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Ansøgningen skal være os i hænde fredag d. 4/11 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 8/11 om eftermiddagen.
Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.
Psykiatriens vision er “bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”. Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.
Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.