Speciallæge vikar til Øre-, Næse-, Halsafdelingen Et års-vikariat som afdelingslæge ved Øre-, Næse-, Halsafdeling, Regionshospitalet Gødstrup ønskes besat pr. 01.01.2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Der søges en afdelingslæge tilknyttet næsebihule teamet med særlig interesse inden for allergi samt søvnlidelser. Stillingen vil indeholde fælles-klinik med lungemedicinsk speciallæge, hvor fælles patienter ses incl. patienter til biologisk behandling af kronisk sinuit.

Man kan efter aftale kombinere arbejdet med anden funktion, hvilket aftales ved samtalen ud fra dine ønsker. Der tilbydes nødvendig teoretisk og kirurgisk uddannelse.

Udover at indgå i samarbejdet med afdelingens øvrige læger, vil du også indgå i det tværfaglige samarbejde med lungemedicinsk afdeling samt med afdelingens sygeplejersker og sekretærer. Det forventes derfor, at du har gode evner inden for samarbejde og kommunikation.

Der er på afdelingen stort fokus på arbejdsmiljø, hvorfor du også her forventes at bidrage positivt og der sættes pris på humoristisk tilgang.

Forskning, uddannelse og klinisk drift er afdelingens tre væsentligste elementer. Det betyder derfor, at du deltager i relevante projekter, og at du tager del i uddannelse af alt personale på lige fod med afdelingens øvrige personale. Vi vægter kvalitetsarbejde og herunder patienttilfredshedsundersøgelse og kliniske databaser, som du også kommer til at benytte på daglig basis.

Øre, -Næse-, Halsafdeling er en afdeling med høj grad af udvikling, hvorfor hverdagen sjældent er ensformig. Vi prøver ofte at forbedre arbejdsgange til gavn for både patienter og personalet. Vi forsøger i høj grad at lære af vores udfordringer og en undrende tilgang er værdsat.

Dine lægekollegaer vil for nuværende fordele sig på 14 speciallæger, heraf 1 cheflæge, 1 professor, 7 overlæger og 5 afdelingslæger. Derudover 8 HU-læger og 2 introlæger.  Der er desuden 4 ph.d.-studerende og flere stipendiatstuderende. Vi har også medicinstuderende i frivilligt ophold.

Vagt

I stillingen indgår rådighedsvagter fra bolig med 30 minutters tilkald. Vagten er 12-skiftet.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Anne Louise Christensen, anebch@rm.dk; tlf. 29932046.

Ansøgningsfristen er 25.10.2022, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.