Engageret psykiater søges til spændende stilling hos tværfaglig privatklinik i Aarhus

Dette job er udløbet

Er du engageret i dit arbejde som psykiater, og motiveres af at følge dine patienters proces mod at få det bedre? Drømmer du om at have mere tid til at komme i dybden med patienternes udfordringer? Vil du gerne arbejde tværfagligt med gode kollegaer?

Så håber vi, at du vil være en del af Bemerks team. Aktuelt er vi to psykologer og en psykologstuderende studentermedhjælper. Udover en psykiater søger vi pt. endnu en psykolog.

Bemerk er en privatklinik, som ligger i lyse, nyrenoverede lokaler i ikoniske Skansepalæet i det centrale Aarhus, men vinduer ud mod Skanseparken. Bemerk har siden starten i 2020 haft en stor tilgang af private klienter. Da vores patienter henvender sig individuelt og i privat regi kan vi tilrettelægge vores behandlingsforløb efter patientens bedste, og tilpasse behandlingen efter patientens behov.

Vi tilbyder pt. udredning, psykoterapeutisk behandling, psykoedukation og rådgivning. Aktuelt har vi mange henvendelser mhp. opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD/ADD). Vi behandler både unge og voksne.

Vi søger en psykiater med et højt fagligt niveau, med erfaring fra det offentlige eller det private. Du har erfaring med behandling af både unge og voksne. Du har interesse for det terapeutiske, og lige som os brænder for hvordan det psykoterapeutiske og psykiatriske kan flette sammen for at tilbyde den bedste behandling for dem der har brug for vores bistand. Du er frisk på varierede opgaver, og kan se dig selv i undervisnings- og supervisionsopgaver der hvor det bliver aktuelt.

Du får en fleksibel og rolig arbejdsdag, som du – inden for klinikkens overordnede rammer – selv kan tilrettelægge ud fra dine ønsker til din arbejdsuge. Om du vil arbejde fuld tid, eller deltid, kan vi tale om. Løn og vilkår efter aftale. Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt.

Hos Bemerk er det vores ambition at skabe et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi samlet udvikler vores viden, kompetencer og faglighed. Vi ønsker en hverdag, hvor vi støtter hinanden, og hvor vi alle bidrager til en spændende og sjov arbejdsdag. Vi glæder os til at udvide vores team.

Er du vores næste kollega?

Send din ansøgning til psykolog og stifter af Bemerk Eva Rustad på kontakt@bemerk.nu. Ansøgningsfrist d. 14. november, vi indkalder til samtale løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Eva på tlf. 71 96 00 86 eller sende en mail.

Læs mere om os på www.bemerk.nu

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mvh. Eva Rustad
Bemerk