Ledende overlæge søges til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 ved Regionspsykiatrien Midt (Viborg) Regionspsykiatrien Midt søger en ledende overlæge til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 i Viborg med tiltrædelse den 1. november eller snarest herefter.

Dette job er udløbet

Som vores nye overlæge skal du – i samarbejde med oversygeplejersken – lede et engageret personale på Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser i Viborg. Der er et tæt samarbejde mellem oversygeplejersken, afdelingens specialpsykolog og souschef – som vi håber, at du vil være en del af.

Om P2
Sengeafsnittet har 14 pladser. Personalegruppen er tværfaglig; vi har ansat social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter i plejen og har herudover en lægesekretær, socialrådgiver, peer-medarbejder og fysioterapeut udenfor normering. Der er en stor hjælpsomhed fra alle faggrupper omkring vores kerneopgaver.

Bliv en del af ledelsesgruppe
Du kommer til at indgå i den samlede ledelsesgruppe for Regionspsykiatrien Midt, der er karakteriseret ved et godt tværfagligt og inkluderende miljø, kort afstand til ledelsen og en parathed til at gå ind i nye udfordringer. Ledelsesgruppen er endvidere kendetegnet af en ligeværdig og humoristisk omgangstone.

Gode muligheder for faglig udvikling
Der vil være gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af dine individuelle ønsker, eksempelvis: lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi. Desuden er der muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter.

Bliv kørt direkte på arbejde!
Hvis det er relevant for dig, har du mulighed for at tage vores egen psykiatribus fra Aarhus til Viborg sammen med andre læger. Bussen kører alle hverdage kl. 7.30 fra Storcenter Nord. Kl. 8.00 starter arbejdsdagen i bussen med morgenkonference og forstuegang via videoopkald, så I er klar til at møde den første patient, når I ankommer til Søndersøparken. Bussen kører retur til Aarhus kl. 14.30, hvor der kan afsluttes dokumentation, besvares mails og spares med de øvrige kolleger i bussen.

Om stillingen
Udover ledelsesopgaven skal du:

  • tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for afdelingens målgruppe
  • visitere fra sengeafsnittet samt rådgive og vejlede de øvrige regionale psykiatriske institutioner og eksterne samarbejdspartnere
  • vejlede og undervise inden for eget fagområde
  • have fokus på rekruttering og uddannelse af yngre læger

Vi lægger vægt på, at du: 

  • er speciallæge i psykiatri
  • opfylder betingelserne for bedømmelse til en overlægestilling

og at du har:

  • relevant lederuddannelse eller interesse for ledelse
  • bred psykiatrisk uddannelse
  • psykoterapeutisk erfaring
  • undervisningsmæssig erfaring
  • interesse for/erfaring med forskning
  • gode samarbejdsevner

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Hovedtjenestested er i Viborg, mens mødeaktivitet/samtaler/andet kan forekomme andre steder i regionen. Videokonference anvendes i stor udstrækning, når det er muligt.

Generelt er stillingen vagtbærende i det omfang, vi har behov for. P.t. med en vagtforpligtelse som bagvagt i aktuelt 12-skiftet vagtrul samt som beredskabsvagt, når der ikke er en speciallæge i bagvagt.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes elektronisk via stillingsopslaget senest fredag d. 16. september 2022

Ansættelsessamtaler afholdes efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?
Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Preben Friis tlf.: 21365644 eller på mail: preben.friis@rm.dk
Du kan også kontakte oversygeplejerske Anne Sofie Andersen på telefon 78474124 eller mail annsofad@rm.dk

Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside: www.psykiatrien.rm.dk/klinikker-og-sengeafsnit/regionspsykiatrien-midt

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen