Ledende overlæge – Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital – Fagligt fællesskab Hjertesvigt En stilling som ledende overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. november 2022 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i kardiologi med særlige kompetencer og interesse inden for udredning og behandling af hjertesvigt.

Overlægen skal i samarbejde med afdelingens øvrige læger deltage i afdelingens kliniske funktion, udvikling og forskning. Herunder indgår stuegangsfunktion, ambulatoriefunktion med fokus på hjertesvigt, deltagelse i multidisciplinære hjertekonferencer og et tæt klinisk samarbejde med øvrige læger.

Som ledende overlæge skal ansøgeren varetage den daglige ledelse af det faglige fællesskab inden for hjertesvigt– herunder arbejdstilrettelæggelse, prioritering af ressourcer, strategi og visioner for området og sikre det tværfaglige samarbejde med andre faglige fællesskaber. Ansvaret for personaleledelsen vil gradvist blive implementeret i stillingen.

Rammer og mandat for den ledende overlæge uddybes yderligere i det vedhæftede bilag ”Ny ledelsesorganisering på Hjertesygdomme, AUH”.

Det faglige fællesskab Hjertesvigt omfatter Sengeafsnit 1, hjertesvigtsklinik, patienter med hjertetransplantation og under udredning herfor, patienter med pulmonal hypertension samt aflejringssygdomme i Hjertesygdommes klinikker. Den samlede klinkdrift varetages i samarbejde med den ledende overlæge med ansvar for strukturel hjertesygdom.

Det må påregnes at der bruges mellem en og to dage ugentlig, til at løse ledelsesopgaverne.

Der lægges vægt på, at ansøgeren skal besidde en velfunderet og relevant kardiologisk baggrund – inklusive forskningserfaring.

Det er en forudsætning, at ansøgeren er kvalificeret til en overlægestilling på Hjertesygdomme, AUH, da ansøgeren også skal varetage kliniske funktioner.

Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:

Den medicinske ekspert

·                     Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter.

Kommunikator

·                     Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling – også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk.

·                     Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.

Samarbejder

·                     Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk – såvel i som uden for organisationen.

·                     Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.

·                     Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre afdelinger i og uden for Region Midtjylland.

 Leder/administrator

·                     Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejdernes engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.

·                     Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-/sikrings-processer.

·                     Ansøgeren skal være aktiv i udvikling af afdelingens ledelsesstrategi, som skal sikre en dialog baseret på samarbejde og ledelse.

Sundhedsfremmer

·                     Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Akademiker 

·                     Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.

·                     Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.

·                     Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.

Professionel

·                     Ansøgeren skal optræde professionelt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til aftalen vedr. lægelige chefer, se dette link.

Søg job via “Søg job” – knappen

Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Jacob Thorsted Sørensen eller Cheflæge Christian Gerdes, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, mail: jacsoe@rm.dk eller chr.gerdes@rm.dk.

 

Ansøgningsfrist er den 22. september 2022