Kompetent og erfaren speciallæge i almen medicin søges til Danmarks største kæde af privathospitaler
Kunne du tænke dig at blive en del af en alsidig hverdag, hvor du som speciallæge i almen medicin bidrager med dine faglige kompetencer til at gøre Aleris til danskernes førstevalg, når det gælder sundhed? Så har vi brug for dig.
”Hos os får du attraktive ansættelsesvilkår og vi imødekommer så vidt muligt dine ønsker og behov i forhold til arbejdstider og dage. Og så får du alle fordelene ved et stort privat foretagende og en bred rolle inden for dit specialefelt. Fortæller Nanna Sevelsted, der er chef for Aleris Health.
Aleris, Esbjerg
Bliv en del af Aleris
Du finder din kommende arbejdsplads på Bavnehøjvej 2 i Esbjerg. Her har vi indrettet et indbydende hospital med de mest kvalificerede speciallæger og mest engagerede kolleger.
Kulturen hos os i Aleris er kendetegnet ved at være innovativ, ansvarsbevidst, omsorgsfuld og professionel, og der er gode muligheder for personlig- og faglig udvikling. Du vil blive en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og har kunden i fokus. Hos Aleris lægger vi også stor vægt på, at der er god work-life balance, så vi får sikret, at der er overskud og trivsel i hverdagen både på arbejdet og privat.
Du kan se mere om, hvad dine fremtidige kollegaer siger om at arbejde hos os her.
Kvalitetsbevidst og kundeorienteret special-team
Du kan se frem til en hverdag i et meget professionelt team af forskellige speciallæger, der understøttes af vores dygtige sygeplejersker og lægesekretærer, der alle har mange års erfaring. Hos os er der tid til den enkelte. Det vil sige, at du som vores nye kollega får en dagligdag, der giver mulighed for at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.
Du vil indgå i et team af speciallæger i almen medicin fordelt på vores 6 hospitaler. Vores speciallæger i almen medicin udfører bl.a.: Forebyggende helbredsundersøgelser, udarbejdelse af forskellige typer attester og almen medicinske konsultationer. Særligt for Esbjerg har vi aftaler med virksomheder om at undersøge medarbejdere, som skal arbejde Offshore. Hvis det har din interesse, vil det også være muligt at blive tilknyttet vores onlinelæge-funktion, som er en online vagtlægeordning.
Hvis du kan svare ja til følgende, så er det måske dig, vi leder efter:
- Har minimum et par års erfaring som speciallæge i almen medicin.
- Er omhyggelig, og har fokus på høj faglig kvalitet.
- Er certificeret OEUK, eller har lyst til at blive det.
- Har interesse og lyst til at arbejde med forebyggende indsatser.
- Har gode kommunikationsevner og lyst til at samarbejde tværfagligt.
Vi tilbyder dig en fast stilling. Det præcise timeantal kan vi sammen aftale, og dine arbejdsdage planlægges i samarbejde med din leder. Du skal vælge at arbejde hos os, hvis du også værdsætter forudsigelig arbejdstid, tid til den enkelte patient og en god work-life balance.
Du skal glæde dig til at blive en del af Aleris.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så kan du kontakte chef for Aleris Health, Nanna Sevelsted, pr. e-mail Nanna.Sevelsted@aleris.dk eller telefon 3033 5878.
Lyder dette som et job for dig?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest. Anvend knappen “Søg job” til højre. Der er ansøgningsfrist den 11. september 2022. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Aleris er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark. Aleris er ejet af Triton og har en årlig en omsætning på SEK 4,4 mia.
ALERIS I DANMARK
I Danmark er Aleris en af de førende private sundhedsaktører. Udover at drive landets største landsdækkende kæde af privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København og Ringsted, har Aleris også et innovativt forretningsben, som fokuserer på at udvikle digitale sundhedsløsninger, der kan bidrage til en bedre kundeoplevelse og effektivisere sundhedsvæsenet. Aleris tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet til det offentlige sundhedsvæsen, forsikringsselskaber og til patienter, der selv betaler for deres udredning og behandling. Virksomheden omsætter for ca. 900 mio. DKK og har ca. 1.300 medarbejdere.