Lægekonsulent til Arbejdsmiljø København

Dette job er udløbet

Vores lægekonsulent er gået på pension. Vi søger derfor snarest muligt en ny læge med arbejdsmedicinsk interesse, der, i forbindelse med natarbejde, vil udføre helbredsundersøgelser pr. konsultation.

Vi forestiller os, at undersøgelserne fortsat kan foregå ved, at medarbejderen vælger en tid, der på forhånd er aftalt med dig som muligt undersøgelsestidspunkt. Arbejdsmiljø København kan stille lokaler og udstyr til rådighed, herunder IT-system til dokumentation. Der kan forventes op mod 50 undersøgelser om året.

Spørgsmål vedrørende opgaven kan rettes til Torben Kristensen på telefon 2612 5757.

Om Arbejdsmiljø København
Arbejdsmiljø København er Københavns Kommunes interne rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi er ca. 70 medarbejdere, her iblandt psykologer, ergoterapeuter, ingeniører m.fl. Vores fælles opgave er at yde arbejdsmiljøfaglig støtte til kommunens syv forvaltninger. Du kan læse mere om os på www.amk.kk.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Søg via linket senest torsdag den 1. september 2022

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.