Lægefaglig redaktør til Månedsbladet Rationel Farmakoterapi – 5-10 timer ugentligt
Er du afdelingslæge og har du lyst til at arbejde med rationel brug af lægemidler? Interesserer du dig for formidling?
Om Enhed for Evidensbaseret Medicin
Vi understøtter et evidensbaseret sundhedsvæsen gennem arbejdet med nationale kliniske anbefalinger, rationel farmakoterapi, anbefalinger for screeningsprogrammer og organdonation. Vi varetager udbredelse af evidens gennem udarbejdelse af anbefalinger og vejledninger, besvarelse af forespørgsler på enhedens område, sparring med faglige samarbejdspartnere og udarbejdelse af informationsmateriale. Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) er en del af Enhed for Evidensbaseret Medicin,
I enheden er vi 25 medarbejdere. Vi samarbejder om opgaveløsningen i et dynamisk tværfagligt miljø, der omfatter kollegaer med sundhedsfaglig baggrund, samfunds- og folkesundhedsvidenskabelige kandidater og kontorfunktionærer.
Om Indsatser for Rationel Farmakoterapi
IRF arbejder for at fremme brug af de lægemidler, der har størst effekt, har færrest og mindst alvorlige bivirkninger og har den laveste pris. Vi laver målrettede indsatser på udvalgte lægemiddelområder inden for almen praksis, hvor der er et relevant rådgivningsbehov, f.eks. hvis der er usikkerhed om evidensgrundlaget for den aktuelle praksis eller uensartet behandling på tværs af landet. Vi udgiver Månedsbladet Rationel Farmakoterapi, Seponeringslisten og udarbejder præparatanmeldelser. Derudover afholder vi Stormøder for sundhedsfaglige, patientforeninger, faglige organisationer og myndigheder, hvor et lægemiddelfagligt tema diskuteres fra forskellige perspektiver, og vi deltager i Lægedage og meget andet.
Din hverdag hos os
Du bliver tilknyttet IRF, hvor du i samarbejde med dine kolleger i IRF-teamet skal arbejde med Månedsbladet Rationel Farmakoterapi.
Som lægefaglig redaktør skal du :
- afdække og prioritere kommende emner
- udarbejde dispositioner til forfattergrupper
- være hovedforfatter på flere månedsblade årligt, hvor du har den primære dialog med resten af forfattergruppen
- bistå dit team med andre forefaldende opgaver i relation til månedsbladet.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er klinisk farmakolog, almen mediciner eller andet relevant speciale og har gerne en ph.d. Du har faglige kompetencer inden for farmakologi og klinisk erfaring med behandling af medicinske sygdomme.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med kritisk vurdering af videnskabeligt materiale
- har erfaring med udarbejdelse af kortfattede og strukturerede skriftlige produkter på baggrund af et større dokumentationsmateriale
- har solid og bred farmakologisk viden
- er interesseret i rationel lægemiddelanvendelse
- Og ikke mindst interesserer dig for formidling til læger i almen praksis.
Det er også vigtigt, at du
- er struktureret og velorganiseret
- er engageret og motiveret
- er nysgerrig og idérig
- har gennemslagskraft, hvis der fx er uenighed i en forfattergruppe.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel for de alment praktiserende læger og for borgerne. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine farmakologiske kompetencer.
Vi tilbyder desuden et arbejde med stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver og med mulighed for at arbejde hjemmefra. Du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdet.
Om ansættelsen
Du bliver ansat som afdelingslæge efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Yngre Læger.
Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden er 5-10 timer ugentligt. Konkret timetal aftales i forbindelse med ansættelsen.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Britta Tendal Jeppesen på 23 71 97 61, redaktør Iben Lund Thonesen eller chefkonsulent Solveig Forberg 23 47 72 32.
Er du interesseret?
Klik på “Søg job” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33.
Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.