Specialpsykolog til fast stilling søges af Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, SENG 1- AUH, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midtjylland En 37 timers fast stilling som specialpsykolog på Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, SENG 1 - AUH er ledig til besættelse pr. 15. marts 2021 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

I stillingen indgår varetagelse af forskellige ambulante opgaver.

BUA udgøres af i alt 7 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser og sygdomme i Region Midt. De 7 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Herning, Viborg og Skejby. De fleste afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit.

Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 er et alment afsnit for skolebørn.

Afsnittet består nu af 4 enheder: Et sengeafsnit og et ambulatorium i Viborg, samt et sengeafsnit og et ambulatorium i Skejby. Stillingen er aktuelt tilknyttet sengeafsnittet i Skejby.

Afsnittet har omkring 90 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og sosu-assistenter. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser, hvor der er samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger. Der er oftest tale om børn med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.

Undersøgelse og behandling kan foregå ambulant eller under indlæggelse.

I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion.

I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

SENG 1 har 8 sengepladser og varetager udredning og behandling af børn i alderen 7-13 år

med behov for døgnindlæggelse. De fleste af børnene er indlagt på regions- eller højtspecialiseret funktionsniveau. Sengeafsnittet har akut funktion og har mulighed for weekendindlæggelse for børn med særligt psykiatrisk behov herfor.

Vi forventer, at du

  • er godkendt specialpsykolog og har bred og omfattende erfaring med såvel udredning som behandling af målgruppen i Seng 1
  • har lyst til og erfaring med supervisionsopgaver
  • kan arbejde selvstændigt, stabilt og i højt arbejdstempo
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • har et godt overblik og bidrager til at sikre flow i udredning og behandling af komplicerede patientforløb
  • tager ansvar i et afsnit med mange omstillinger
  • har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets udrednings- og behandlingstilbud samt tilrettelægge og styre arbejdsgange i en tværfaglig medarbejdergruppe
  • indgår i fagligt projekt vedr. udrednings- og behandlingstilbud til børn under 14 år med psykose
  • varetager specifikke ambulante opgaver. Aktuelt satspuljeprojekt.

Du kan forvente

  • En fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø.
  • At have et tæt samarbejde med det miljøterapeutiske personale i døgnafsnittet samt med behandlerteamet tilknyttet døgnafsnittet.
  • At skulle give og modtage supervision på tværs af de fire enheder i Team 1.
  • At være en del af en mangfoldig personalegruppe med mange fagligheder
  • At være en del af en psykologgruppe i kontinuerlig udvikling
Yderligere oplysninger fås hos specialpsykolog Katie Powell på tlf. 30 35 01 85, afdelingssygeplejerske Anne Nemec tlf. 3035 1097 eller hos afsnitsledende overlæge Merete Juul Sørensen tlf. 2162 1301.

Ansøgningsfrist d. 11. februar 2021.
Ansættelsessamtaler vil foregå først i uge 8.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.