Afdelingslæge søges til Sengeafsnit 2/4 for unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Skejby Vi søger en speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri til ansættelse som afdelingslæge. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. mart 2021 eller snarest herefter.
Som speciallæge i afsnittet vil du endvidere få konferenceledelse.
I stillingen vil du komme til at indgå i et tæt samarbejde med afsnitsledelsen.
Organisering – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
Det psykiatriske sengeafsnit for unge Herning/Skejby
Afsnitsledelsen består af en afsnitsledende overlæge og af 2 afdelingssygeplejersker.
Målsætning for afsnittet
- Afsnittet har som overordnet mål at sikre gode patientforløb for de unge med stort fokus på, at sikre gode overgange mellem sygehus og familie/bosted.
- Have fortsat udvikling af mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk behandling.
- Være en attraktiv arbejdsplads med en udviklingsorienteret kultur.
- Have medarbejdere og ledere, der bygger samarbejde og ledelse på respekt, loyalitet, tillid og professionalisme.
- Arbejde med forebyggelse af tvang.
Dine kvalifikationer
- Du skal være speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
- Du har interesse for og kompetencer til at indgå bredt i det kliniske arbejde.
- Du besidder overblik, gode samarbejdsevner samt lyst og evne til at arbejde internt og eksternt med en stor personalegruppe i en kompleks organisation.
- Du skal være udviklingsorienteret og samtidig motiveret for fastholdelse af den daglige drift.
Vi tilbyder
- Et godt tværfagligt samarbejde med in- og eksterne samarbejdsparter.
- En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger.
- Høj vægtning af faglig og personlig udvikling.
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter og videreudvikling af ledelsesmæssige kompetencer.
- Tværfagligt samarbejde med ansvar for fagsupervision.
- Mulighed for individuel og gruppesupervision.
- Medarbejdere og ledelse, der er kendetegnet bl.a. igennem deres dedikerede engagement og motivation for varetagelse af kerneopgaven.
- En organisation, hvor samarbejde og kommunikation er prioriterede veje til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist: 6. januar 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 13. januar 2021
Læs mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen.
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.