Overlæge eller afdelingslæge til ældrepsykiatrisk sengeafsnit SL6, Psykiatrien Slagelse – quicknr. 19996

Dette job er udløbet

Vi søger en overlæge eller afdelingslæge til ældrepsykiatrisk sengeafsnit SL6 i Psykiatrisygehuset i Slagelse.

Her er en unik mulighed for at komme til at arbejde i moderne rammer. På SL6 er der masser af lys og mange kvadratmeter som skaber en god atmosfære. I det nye psykiatrihus i Slagelse har vi fokus på det tværfaglige samarbejde, både mellem afsnittets mange aktører i afsnittet og mellem SL6 og de øvrige afsnit.

Afsnit SL6 har 17 sengepladser og et tværfagligt personale på ca. 30 medarbejdere.

Ældrepsykiatrien i Slagelse, som består af sengeafsnit SL6 og Distriktspsykiatri for Ældre, er tilsammen normeret til 3 1/2 speciallæger/overlæger til at varetage den daglige behandling.

Udover opgaver i sengeafsnittet, kan der i perioder forekomme opgaver i Distriktspsykiatri for Ældre Slagelse.

Distriktspsykiatri for Ældre i Slagelse er tværfagligt sammensat af overlæge/speciallæge, distriktssygeplejersker, psykolog og lægesekretærer.

Vores målgruppe er patienter på 72 år og derover, med psykiatriske problematikker, samt patienter på 65 år og derover med demens og psykiatrisk sygdom. Størstedelen af vores patienter bliver indlagt via akutmodtagelsen. De resterende kommer primært fra vores ældrepsykiatriske distrikter, fortrinsvis fra Slagelse og Roskilde, og en lille del kommer fra psykiatriens centralvisitation.

Vi ønsker en engageret og fleksibel kollega der

  • Har særlige samarbejds- og kommunikative evner med henblik på at kunne indgå i tværfaglige kliniske opgaver på en åben og respektfuld måde
  • Er initiativrig og omstillingsparat, da vores afsnit er i konstant udvikling for at øge kvaliteten af patientforløb og dermed også patienttilfredsheden
  • Er rollemodel for god professionel adfærd og kulturforandring

Afsnittes placering i Psykiatrisygehuset i Slagelse, giver optimale betingelser for en integreret og velfungerende enhed, hvor der samarbejdes på tværs, samt gode muligheder for samarbejde med somatikken.

Ledelsesteamet for sengeafsnit og distriktspsykiatri i Slagelse består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske.

Ældrepsykiatrien i Region Sjælland består desuden af ældrepsykiatrisk sengeafsnit G2 i Vordingborg samt ældrepsykiatriske distriktsteams i Vordingborg og i Roskilde, herunder hukommelsesklinikker.

Der er et tæt samarbejde med de øvrige speciallæger, der varetager opgaverne i Ældrepsykiatrien i Region Sjælland

Løn og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomster indgået mellem Danske Regioner, FAS og YL.

Der er gode muligheder for efteruddannelse både internt og eksternt.

Der er ingen vagtforpligtigelse tilknyttet stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende oversygeplejerske Sussie Bratbjerg Israelson, 51 51 23 16.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.

Ansøgning sendes pr. mail til Afdeling for Specialfunktioner, til ledelsessekretær Dorthe Ersgaard Sandbirk
desa@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 02.09.16

Ansættelsessamtaler i uge 36 eller efter aftale

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.