Overlæge med ledelsesansvar til Ældrepsykiatrien Slagelse – quicknr. – quicknr. 19995
Stillingen er som overlæge med ledelsesansvar. Overlægen indgår sammen med afdelingssygeplejersken i enhedsledelsen, der har ansvaret for den daglige drift og udvikling.
Enheden er normeret til 3 1/2 speciallæger/overlæger til at varetage den daglige behandling i sengeafsnit og distriktsteam.
Distriktspsykiatri for Ældre Slagelse består, udover læger, af 4 distriktssygeplejersker, 1 psykolog og 2 lægesekretærer.
Sengeafsnit SL6 har et tværfagligt personale på ca. 30 medarbejdere.
Vores målgruppe er patienter på 72 år og derover, med psykiatriske problematikker, samt patienter på 65 år og derover med demens og psykiatrisk sygdom. Størstedelen af vores patienter på sengeafsnittet bliver indlagt via akutmodtagelsen. De resterende kommer primært fra de ældrepsykiatriske distrikter, fortrinsvis fra Slagelse og Roskilde, og en lille del kommer fra psykiatriens centralvisitation.
Både SL6 og Distriktspsykiatri for Ældre er placeret i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Det giver optimale betingelser for en integreret og velfungerende enhed samt gode muligheder for samarbejde med somatikken. Yderligere er der mulighed for at samarbejde med psykiatrien Vest omkring drift og udviklingstiltag.
Ældrepsykiatrien i Region Sjælland består desuden af ældrepsykiatrisk sengeafsnit G2 i Vordingborg samt ældrepsykiatriske distriktsteams i Vordingborg og i Roskilde, herunder hukommelsesklinikker.
Der er tæt samarbejde med de øvrige speciallæger, der varetager opgaverne i ældrepsykiatrien i Region Sjælland.
Vi ønsker en engageret og fleksibel kollega der
-
Har særlige samarbejds- og kommunikative evner med henblik på at kunne indgå i tværfaglige kliniske opgaver på en åben og respektfuld måde
-
Er initiativrig og omstillingsparat, da vores afsnit er i konstant udvikling for at øge kvaliteten af patientforløb samt patienttilfredshed
-
Er rollemodel for god professionel adfærd og kulturforandring
-
Deltager i lederudviklingsprogrammer og løbende efteruddannelsesaktiviteter
-
Har erfaring med ledelse og beslutningstagning, men det er ikke et krav
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomster indgået mellem Danske Regioner og FAS.
Der er gode muligheder for efteruddannelse både internt og eksternt. Der er endvidere mulighed for at etablere forskningsaktiviteter i samarbejde med Psykiatrisk Forskningsenhed.
Der foreligger stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.
Der er ingen vagtforpligtigelse tilknyttet stillingen p.t.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende oversygeplejerske Sussie Bratbjerg Israelson, 51 51 23 16.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelsessekretær Dorthe Ersgaard Sandbirk, 58 53 74 00.
Ansøgning sendes pr. mail til ledelsessekretær Dorthe Ersgaard Sandbirk
desa@regionsjaelland.dk
Afdeling for Specialfunktioner
Glæisersvej 50, 1
4600 Køge
Ansøgningsfrist 02.09.16
Ansættelsessamtaler i uge 36/37 eller efter aftale
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.