Bliv praktiserende læge i 7100 – 7120 Vejle by 2 nye ydernumre er nu til salg

Dette job er udløbet

Der udbydes nu 2 stk. 0-ydernumre inden for almen medicin til nedsættelse i 7100 – 7120 Vejle by. Der er tale om 2 nye ydernumre, og der er således ikke knyttet patienter til ydernumrene.

Ydernumrene udmøntes for at sikre tilstrækkelig lægedækning i området i de kommende år.

Vejle by er opdelt i to lægedækningsområder:

  • Lægedækningsområde 1, Vejle Midtby: Omfatter Vejle Midtby, Grejs og Bredballe.
  • Lægedækningsområde 2, Øvrige dele af Vejle by inden for postnummer 7100.

Områder som f.eks. Uhrhøj, Skibet, Vinding og Nørremarken er således omfattet af lægedækningsområde 2. Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret praksis i Lægedækningsområde 2. Der er derfor fortrinsret til læger, der vil nedsætte sig i Område 2.

Der henvises til nedenstående kort, der markerer de to lægedækningsområder.

Både allerede eksisterende praksis og nye praksis kan byde på ydernumrene. Der kan bydes på 1 eller 2 ydernumre. Der er mulighed for at købe efter reglerne om, at læger kan eje op til 6 ydernumre jf. sundhedslovens § 227. Ydernumrene skal bemandes med en navngiven speciallæge i almen medicin, og der skal betjenes mindst 1.600 patienter i ydernumrene.

Der er ikke fastsat en mindstepris for ydernumrene. Der sælges til højestbydende, men med fortrinsret til læger, der vil nedsætte sig i lægedækningsområde 2.

Fristen for at byde er fastsat til tirsdag den 1. december 2020 kl. 10.00.

Ydernumrene skal overtages og aktiveres senest den 1. juni 2021.

Region Syddanmark vægter kvalitet, stabilitet og kontinuitet højt, hvorfor interesserede skal indsende nedenstående budblanket ledsaget af:

  • Navn, aut.-id., adresse og kontaktoplysninger
  • Udførligt CV
  • En beskrivelse af, hvordan man forestiller sig at drive ydernummeret

Regionen forbeholder sig retten til at forkaste alle bud.

Afgiv dit bud senest tirsdag den 1. december 2020 kl. 10.00 på budblanketten for henholdsvis lægedækningsområde 1 eller lægedækningsområde 2.
Tryk her og du finder de to budblanketter inkl. et kort over de to lægedækningsområder.

Bud, som modtages efter fristens udløb, kan ikke forventes at blive taget i betragtning.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne Jannie Kramer, Praksisafdelingen,
Region Syddanmark på jannie.kramer@rsyd.dk
– eller telefon 24 96 55 17