Direktør til Statens Serum Institut

Dette job er udløbet

Kan du stå i spidsen for at styrke Danmarks sundhed gennem sygdomskontrol, forebyggelse og forskning? Har du betydelig ledelseserfaring og indsigt i forsknings- og udviklingsprocesser, og kan du skabe retning og motivation i en organisation med mange stærke fagligheder?

Til at stå i spidsen for Statens Serum Institut med godt 700 medarbejdere søges en direktør, som kan skærpe instituttets nationale og internationale profil som førende beredskabs- og forskningsinstitution, også set i lyset af det aktuelle udbrud af Covid-19.

Statens Serum Instituts mission er, at styrke sundhed gennem sygdomskontrol og forskning. Du får det overordnede ansvar for instituttets opgaveportefølje, der består af forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, biologiske trusler og medfødte sygdomme. Desuden varetager instituttet i et one-health perspektiv det veterinære infektionsberedskab i et samarbejde med Københavns Universitet.

Du refererer til departementschefen i Sundheds- og Ældreministeriet og indgår i ministeriets koncernledelsesforum.

Kort om Statens Serum Institut og dit ansvarsområde
Statens Serum Instituts forsknings- og beredskabsmæssige profil og opgaver består primært af:

  • Overvågning, forebyggelse og intervention i forhold infektionssygdomme og biologiske trusler
  • Special- og beredskabsunderstøttende diagnostik og referencefunktioner på det biomedicinske område
  • Screening af nyfødte for medfødte sygdomme for at reducere følgeskader
  • Sikring af forsyningen af vacciner og beredskabsprodukter til vaccinationsprogrammerne og til beredskabet
  • Forskning og udvikling på internationalt niveau med henblik på at styrke overvågning, forebyggelse og diagnostik, herunder epidemiologisk forskning, vaccineforskning og drift af Danmarks Nationale Biobank
  • Varetagelse af det veterinære infektionsberedskab i et one-health perspektiv i Dansk Veterinærkonsortium, der også omfatter Københavns Universitet
  • Deltagelse i det internationale samarbejde på områderne

Du skal i samarbejde med instituttets direktion, afdelingschefer og øvrige medarbejdere videreudvikle disse områder.

Dine kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund.

Vi forventer derudover, at du har:

  • Stor ledelseserfaring fra ledelse på højt niveau
  • Sundhedsfaglig og forskningsmæssig indsigt
  • Evne til langsigtet strategisk tænkning og dokumentation af resultatskabelse
  • Stærke kommunikative kompetencer
  • Erfaring med internationalt samarbejde
  • Klare visioner for, hvordan forskning og beredskab styrkes og nyttiggøres
  • Kendskab til politiske processer

Om ansættelsen
Stillingen er indplaceret i lønramme 40 (løngruppe 4). Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på 5-årigt åremål.

Er du allerede ansat som tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at kandidaten været igennem PETS godkendelse med henblik på sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet, Per Okkels, tlf.: 72 26 94 02.

Som en del af ansættelsesforløbet vil der blive udført test.

Er du interesseret?
Klik på “Søg job” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39 og 40. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.