Afdelingslæge i Intern medicin: Geriatri Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens Vil du være en del af vores geriatriske lægegruppe på Regionshospitalet Horsens?

Dette job er udløbet

Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens søger pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale, 1 speciallæge i intern medicin; geriatri.

Geriatri er en stor og velfungerende del af Medicinsk Afdeling.
Vi har et velfungerende sengeafsnit til primært geriatriske patienter hvor tværfaglighed er i fokus for at sikre gode patientforløb.
Klinik for Ældresygdomme tilbyder tværfaglig geriatrisk udredning med mulighed for udkørende funktion.
På hverdage er der geriatrisk tilsynsfunktion på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit og i Akutafdelingen, samt efter behov på øvrige afdelinger.
Der er telefonisk rådgivningsfunktion for praktiserende læger, og andre specialer.

Vi tilbyder en stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor
·  Den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt
·  Tværfaglighed har særlig fokus
·  Gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt
·  Medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence
·  Kulturen er præget af tillid, respekt og humor
·  Der udøves dialogbaseret ledelse

Vi leder efter en kollega som

  • Er innovativ og interesseret i faglig udvikling
  • Er motiveret for at indgå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger om videre udvikling af de geriatriske funktioner
  • Er motiveret for at indgå i det tværfaglige samarbejde
  • Kan varetage ambulatorie-, tilsyns- samt stuegangsfunktion
  • Har gode faglige og sociale kompetencer
  • Vil deltage i videreuddannelsen af yngre læger og sygeplejersker inden for geiatrien og den bedre interne medicin

Medicinsk Afdeling
Regionshospitalet Horsens er Region Midtjyllands sydligste akuthospital. Hospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.
Medicinsk afdeling er en intern medicinsk afdeling med 3 sengeafsnit med i alt 72 sengepladser om sommeren og 80 om vinteren, samt stor ambulant virksomhed. Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi, og der er tilknyttet en Dialyseklinik som drives i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.

Akutte patienter modtages hovedsageligt via hospitalets Akutafdeling. De akutte hjertemedicinske patienter modtages direkte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.

Undervisningsforpligtelse
Medicinsk Afdeling er klassificeret til ca. 16 hoveduddannelsesforløb i intern medicin – heraf 4-6 i geriatri og 5 i almen medicin samt 13 introduktionsstillinger og 4 KBU-læger.  Det påhviler vores nye kollega at deltage i uddannelsen af disse læger.  Herudover undervises medicinstuderende og Medicinsk Afdelings eget personale.

Der er mulighed for at deltage i forskningsarbejde.

Vagtforpligtelse
Stillingen indeholder vagtforpligtigelse i speciallægevagtlaget, tilstedeværelsesvagt. Derudover deltager afdelingslægen sammen med afdelingens øvrige speciallæger i stuegang i weekend og på helligdage i medicinsk afdeling. Desuden dagtid 8-18 i Akutafdelingen med stuegangsfunktion på intern medicinske patienter.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med relevant organisation.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Stillingen er 37 timer/uge.

Ansøgning
Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk.

Ansøgningsfrist: 20. juni 2020.
Ansættelsessamtaler finder sted 23. juni 2020

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Ishay Barat, eller til ledende overlæge Thomas Hahn, på telefon 78426651.

Læs om hospitalet og de aktuelle udviklingsprojekter på www.hospitalsenheden-horsens.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.