Rygere, der modtog rygestop-rådgivning og begyndte at ”ryge” e-cigaretter, havde i et nyt studie mere end dobbelt så høj chance for at blive røgfri sammenlignet med rygere, som kun fik rådgivning. Det viser et nyt klinisk forsøg, der skulle have været præsenteret som en ”late breaking”-nyhed på den store kardiologiske ACC.20-kongres, der var sat til at blive afholdt i Chicago i sidste weekend, men som på grund af udbruddet af coronavirus blev flyttet online.

I studiet opnåede 21,9 pct. af forsøgspersonerne, som både fik rådgivning og skiftede til e-cigaretter med nikotin i, at blive røgfrie. 17,3 pct. af forsøgspersonerne, som fik rådgivning og skiftede til e-cigaretter uden nikotin i, blev røgfrie. Blot 9,1 pct. af forsøgsdeltagerne, som kun fik rådgivning, lykkedes med at blive røgfrie. Rygere, der blev tilbudt rådgivning i kombination med nikotinholdige e-cigaretter, havde altså 2,4 gange højere chance for at blive røgfri sammenlignet med rådgivning alene.

»Disse fund viser, at e-cigaretter på den korte bane er en effektiv måde at stoppe med at ryge på. E-cigaretter i kombination med rådgivning er markant bedre end rådgivning alene, selvom det ikke er nogen magisk løsning,« fortæller en af forfatterne til det nye studie, læge og professor Mark J. Eisenberg fra Jewish General Hospital og McGill University, Canada, i en pressemeddelelse.

E-cigaretter med nikotin fik forsøgspersoner ud af årelang rygning

Studiet var designet til at genskabe de forhindringer, som ligger i vejen for rygestop i den virkelige verden. 376 personer, der gennemsnitligt var 53 år gamle, gennemsnitligt havde røget i 35 år og gennemsnitligt røg 21 cigaretter om dagen, deltog. Alle forsøgsdeltagerne var motiverede for at stoppe med at ryge, og 91 pct. af dem havde tidligere forsøgt rygestop uden succes.

En tredjedel af forsøgspersonerne modtog i forsøget e-cigaretter med nikotin, en tredjedel modtog e-cigaretter uden nikotin, og den sidste tredjedel modtog kun rådgivning i løbet af de 12 uger, som forsøget varede. Personerne, der i forsøget blev udstyret med e-cigaretter, fik at vide, at de skulle ryge så meget, som de mente, der var behov for.

Forsøgsdeltagerne blev i løbet af de 12 uger bedt om at ringe ind til forskerne tre gange og besøge en lægeklinik to gange. Ved besøgene i klinikken fik de undersøgt deres udåndingsluft for monooxider for at bekræfte, at de ikke havde røget. De forsøgspersoner, som efter 12 uger ikke havde røget ét eneste hvæs af en cigaret inden for den seneste uge og bestod udåndingsluftstesten, blev anset for at være stoppet med at ryge. Forskerne undersøgte også, om de personer, der ikke var stoppet med at ryge, havde fået reduceret deres antal af daglige cigaretter.

Mark J. Eisenberg fortæller, at andelen af rygere, som med hjælp fra nikotinholdige cigaretter stoppede med at ryge, var meget høj sammenlignet med, hvad man ellers ser i den videnskabelige litteratur.

De forsøgspersoner, som ikke opnåede rygestop, fik også reduceret antallet af daglige cigaretter. Dem, som i forsøget røg e-cigaretter med nikotin, fik reduceret deres daglige antal cigaretter med gennemsnitligt 13. For e-cigaretter uden nikotin var tallet 11, mens det for rådgivning alene kun var syv.

»Vi har desperat brug for information vedrørende, om e-cigaretter er en god måde at opnå rygestop på, men vi har også brug for sikkerhedsdata. Måske vil det være en klog beslutning af begrænse adgangen til e-cigaretter til kun aktive rygere, som forsøger at holde op med at ryge,« siger Mark J. Eisenberg. 

Forskerne bag det nye studie advarer om, at det endnu er ukendt, hvor store helbredsmæssige konsekvenser det kan have at ryge e-cigaretter. Derfor slår de fast, at e-cigaretter kun skal benyttes i forbindelse med rygestop.

Én dårlig vane bør ikke erstattes med en anden

Resultatet af det nye studie bekræfter, at det er rigtig svært at få folk til at holde op med at ryge. Det viser data, hvis man spørger den danske forsker i hjertesygdomme overlæge Michael Mæng fra Afdeling for Hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

Michael Mæng er ikke imponeret over, at hhv. 21,9 pct., 17,3 pct. og 9,1 pct. af personerne i forsøget lykkedes med rygestop.

»Selvom dobbelt så mange holdt op med at ryge, hvis de gik over til e-cigaretter, er det desværre stadig en relativ begrænset effekt,« siger Michael Mæng.

Derfor stiller han sig også meget tvivlsom over for, om e-cigaretter er den rigtige vej at gå, hvis man vil forsøge med et rygestop.

»Det er egentlig oplagt at erstatte en dårlig vane med en anden og forhåbentlig sundere vane. Desværre ved vi ikke nok om helbredseffekten ved at ryge e-cigaretter, og det giver ikke mening at erstatte den ene dårlige vane med en anden dårlig vane. Det skriver forskerne også selv. Ud fra et sundhedsfagligt perspektiv kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige, at e-cigaretter er et anbefalelsesværdigt alternativ,« siger Michael Mæng.

Den danske forsker pointerer også, at indsatsen imod rygning ikke skal sættes ind, når folk har røget i 35 år, men derimod rettes mod at sikre, at unge ikke begynder at ryge til at starte med.

»Dette studie viser på glimrende vis, hvor svært det er at stoppe med at ryge, så vi skal gøre det endnu sværere overhovedet at begynde at ryge,« siger han.