Afdelingslæge til psykoseafsnit B, Regionspsykiatrien Randers Der søges en afdelingslæge til Psykoseafsnit B pr. 1.3.2020 eller umiddelbart derefter.

Dette job er udløbet

B er et psykoseafsnit, der også har en funktion med retspsykiatriske patienter. B har også et særligt samarbejde med Tangkærcenteret, der er et regionalt bosted på Djursland.

Afsnittet har indført Safe Wards, og arbejder målrettet med reduktion af tvang, bl.a. ved at se på arbejdsgange i forhold til akutte patienter med det formål at frigive tid til patienten fremfor dokumentation.
B modtager mellem 20 og 30 akutte patienter om måneden. Afsnittet har en fuldtidsansat overlæge og et antal uddannelsessøgende læger, hvorfor afdelingslægen vil få opgaver med vejledning og supervision af kollegaer, men også har mulighed for sparring selv.

Vi ønsker en psykopatologisk og psykofarmakolog interesseret speciallæge, der gerne vil være en del af et lægeteam, der arbejder innovativt med behandlingsformer og gerne en speciallæge med interesse for retspsykiatri.

Afdelingen kan tilbyde relevante efteruddannelsesaktiviteter, herunder indenfor retspsykiatri.

Afdelingslægen kan efter aftale indgå i den et-lagede forvagt og efter en nærmere aftalt tid indgå i tilkaldevagten for overlæger.

Løn efter YL’s overenskomst.

Der afholdes ansættelsessamtaler 12.11.2019

Regionspsykiatrien Randers har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurrs kommuner med et befolkningsunderlag på i alt ca. 285.000 borgere. Afdelingen har fire specialiserede sengeafsnit med ialt 50 sengepladser samt 3 ambulante klinikker beliggende i Randers og Rønde. Organisatorisk er afdelingen en del af Psykiatrien i Region Midtjylland.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.