Reservelæge til introduktionsstilling ved Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital En introduktionsstilling ved Lungesygdomme (6620-11-01-i-04) er ledig fra 1. november 2019 eller snarest derefter. Som led i stillingen i det lungemedicinske speciale er der etableret en rotationsordning i afdelingens afsnit.

Dette job er udløbet

Du opnår således kompetence indenfor

  • lungemedicinsk stuegang
  • lungemedicinsk og allergologisk ambulatoriefunktion
  • lungecancerudredning
  • udredning af interstitiel lungelidelse
  • transplantationsudredning
  • modtagelse og behandling af den ”brede” intern medicinske patient

Du får mulighed for hyggeligt samvær med dynamiske kolleger og vil blive opfordret til at tage del i forskningen ved afdelingen. Vi prioriterer undervisning og udvikling højt. Du indplaceres i den normale dagtjeneste og i fælles medicinsk tilstedeværelsesvagt med deltagelse i Akut fællesvagten i Akutafdelingen samt vagt på sengeafsnittet.

Ansættelsesvarighed er et år. Stillingen er forudsat færdiggørelse af KBU. Der erhverves erfaring indenfor intern medicin og specielt lungemedicin. Stillingen er klassificeret til introduktionsstilling i intern medicin.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

For yderligere information kontakt ledende overlæge Pernille Hauschildt på 7846 2076/2311 2076 eller perhau@rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.