Afdelingslæger, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) Region Midtjylland
- Psykiatrisk Klinik for Unge, Skejby, Viborg og Herning
- Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser
- Skolebørnsambulatorie Team 2, Skejby og Herning (to stillinger)
Stillingerne er fuldtidsstillinger og er til besættelse fra 2. september 2019 eller snarest derefter.
Kvalifikationer
Stillingerne kan søges af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri eller yngre læger under videreuddannelse, som forventes at opnå speciallægeautorisation senest tre måneder efter forventet ansættelsestidspunkt.
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø
- Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
- Tværfagligt samarbejde med ansvar for fagsupervision
- Mulighed for individuel- og gruppesupervision
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
- God mulighed for at indgå i forskning.
I de følgende kan du læse om de enkelte opslag:
1. Psykiatrisk Klinik for Unge, Skejby, Viborg og Herning
Klinikken varetager primært undersøgelse og behandling af unge i alderen 14-18 år (21 år) med ungdomspsykiatriske lidelser. Vi ligger på tre matrikler (Herning, Viborg og Skejby) med en fælles afsnitsledelse.
Målgruppen er unge med bl.a. neuropsykiatriske-, affektive-, psykotiske- eller svære angstlidelser. Der udredes og behandles unge på alle specialiseringsniveauer, men ikke på alle tre matrikler. Der er et stort henvisningsantal og deraf et stort afgrænsningsarbejde ud fra hele det diagnostiske spektrum i forhold til, om der er indikation for udredning/behandling i hospitalsregi. Afdelingslægen indgår i omfattende konferenceafholdelse og deltager endvidere i udrednings-, behandlings- og vejledningsopgaver. Som speciallæge inddrages man naturligt i klinikkens udvikling og organisering. Ligeledes har man et tæt samarbejde med klinikkens øvrige speciallæger for at sikre den faglige standard, udvikling og arbejdsgange.
Det tværfaglige samarbejde sikres primært ved tværfaglige konferencer og speciallægen samarbejder bredt med de øvrige faggrupper (psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, læger i uddannelsesstilling og sekretærer) om patientforløbene. Speciallægen fungerer ofte som “konsulent” i et patientforløb, hvor der er behov for speciallægevurdering, og er således sjældent den primære behandler. Speciallægen er fortrinsvis i Skejby og speciallægegruppen aftaler hvem, der i en periode har fremmøde i Herning cirka en dag i ugen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos overlæge i afsnitsledelsen Susanne Tangelev på tlf. 2183 5081, susanne.tangelev@ps.rm.dk eller afdelingssygeplejerske Iben Laursen på tlf. 3052 3264, Iben.Laursen@ps.rm.dk.
2. Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser
Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS) er et specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af anoreksi og bulimi, og er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland. Klinikken varetager den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af patienter med moderat til svær spiseforstyrrelse i Region Midtjylland. Der er ansat følgende faggrupper: Læge, psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, diætist og sekretær – i alt ca. 50 fuldtidsstillinger. PKS på AUH består af et ambulatorium for voksne patienter med et tilhørende daghospital samt et børne- og ungeambulatorium. Den opslåede stilling er til funktion i klinikkens AUH-del.
I Herning er der et fælles ambulatorium for børn og voksne og et daghospital. Ambulatorierne i Skejby har højt specialiseret funktion for behandling af spiseforstyrrelser og arbejdet tæt sammen med Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser på AUH.
Du kan læse mere på www.spiseforstyrrelser.net
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos overlæge i afsnitsledelsen Kristian Rokkedal, 2248 1014, krisrokk@rm.dk eller sygeplejerske i afsnitsledelsen Malene Coulthard, 2920 8516, malene.coulthard@rm.dk. Se også hjemmesiden: www.spiseforstyrrelser.net
3. Skolebørnsambulatorie Team 2, Skejby og Herning
Team 2 består af flere ambulatorier med særskilte funktioner. Afsnittet er placeret på to matrikler, henholdsvis Skejby og Herning, med fælles afsnitsledelse. I Skejby udredes og behandles på hoved- region- og højt specialiseret funktionsniveau.
3.1. Afdelingslægestilling primært tilknyttet Skejby-matriklen med funktion i ADHD-ambulatoriet og ADHD-klinikken.
ADHD-Ambulatoriet i Skejby udreder børn i alderen 7-13 år med primært opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, specifikke vanskeligheder, ligesom flere har komorbiditet med autisme, angst, Tourettes Syndrom, mental retardering, somatiske sygdomme mm.
Der udføres nonfarmakologisk og farmakologisk behandling i forhold til disse lidelser.
Der er i Skejby en stor ADHD-klinik (7-20 år), som varetager efterbehandlingen, primært medicinsk af patienter med hyperkinetiske forstyrrelser fra hele BUA Skejby, som ikke kan udskrives fra udredningsafsnittene. Disse patienter har ofte komplekse problemstillinger. De har komorbiditet og ofte problemstillinger der primært ses i ungdommen som misbrug, kriminalitet mm.
Tourette Ambulatoriet i Skejby udreder børn og unge 7-18 (20) år med primær Tourettes Syndrom og samarbejder med de andre ambulatorier i forhold til komorbiditet. I ambulatoriet behandles med Habit Reversal Training (HRT) og Exposure Response Prevention (ERP) og hvis nødvendigt med medicin.
Der er et specialiseret OCD-ambulatorium i Skejby, hvor børn og unge op til 18(20) år med OCD udredes og behandles. Den primære behandling er Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), ligesom der behandles med medicin, hvis det er nødvendigt.
I Skejby udredes og behandles på hoved- region- og højt specialiseret funktionsniveau.
Herning skolebørns ambulatorie udreder og behandler børn i alderen 7-13 år indenfor de fleste diagnosegrupper på hovedfunktionsniveau, og der udføres farmakologisk og nonfarmakologisk behandling i afsnittet.
Der er løbende tilknyttet kliniske forskningsprojekter til Team 2-Herning, dette sker i samarbejde med forskningsafsnittet på BUA. I Team 2 – Herning er der ansat en overlæge med særlig funktion omkring forskning i Team 2-Herning.
3.2. Afdelingslægestilling primært tilknyttet Herning-matriklen.
Herning skolebørns ambulatorie udreder og behandler børn i alderen 7-13 år indenfor de fleste diagnosegrupper på hovedfunktionsniveau, og der udføres farmakologisk og nonfarmakologisk behandling i afsnittet.
ADHD-Ambulatoriet i Skejby udreder børn i alderen 7-13 år med primært opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, specifikke vanskeligheder, ligesom flere har komorbiditet med autisme, angst, Tourettes Syndrom, mental retardering, somatiske sygdomme mm.
Der udføres nonfarmakologisk og farmakologisk behandling i forhold til disse lidelser.
Tourette Ambulatoriet i Skejby udreder børn og unge 7-18 (20) år med primær Tourettes Syndrom og samarbejder med de andre ambulatorier i forhold til komorbiditet. I ambulatoriet behandles med Habit Reversal Training (HRT) og Exposure Response Prevention (ERP) og hvis nødvendigt med medicin.
Der er et specialiseret OCD-ambulatorium i Skejby, hvor børn og unge op til 18(20) år med OCD udredes og behandles. Den primære behandling er Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), ligesom der behandles med medicin, hvis det er nødvendigt.
Der er i Skejby en stor ADHD-klinik (7-20 år), som varetager efterbehandlingen, primært medicinsk af patienter med hyperkinetiske forstyrrelser fra hele BUA Skejby, som ikke kan udskrives fra udredningsafsnittene. Disse patienter har ofte komplekse problemstillinger. De har komorbiditet og ofte problemstillinger der primært ses i ungdommen som misbrug, kriminalitet mm.
Der er løbende tilknyttet kliniske forskningsprojekter til Team 2-Herning, dette sker i samarbejde med forskningsafsnittet på BUA. I Team 2 – Herning er der ansat en overlæge med særlig funktion omkring forskning i Team 2-Herning.
Begge stillinger: Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen, annammad@rm.dk, tlf. 40138609 eller overlæge Helle Rasmussen, heramu@rm.dk, tlf. 78473746
Alle stillinger:
Vi forventer:
- Godt overblik og lyst til tværfagligt samarbejde.
- Personlig robusthed, nysgerrighed, imødekommenhed og humor
- Psykoterapeutisk interesse og/eller -uddannelse
- Erfaring med behandling af spiseforstyrrelse er en fordel – men ikke et krav.
- Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
Hvis der ansøges til mere end en enkelt stilling, skal en prioritering mellem afsnittene tydeligt fremgå af ansøgningen.
Yderligere generelle oplysninger om stillingerne kan også fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge, BUA: Jakob Paludan tlf. 5127 3326, jakopalo@rm.dk.
Ansøgningsfrist: 10.6.2019
Ansættelsessamtaler: I løbet af ugerne 25-27, 2019.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger. Der er mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg.
I afdelingen hjælper vi hinanden på tværs af afsnittene. Du kan derfor komme til at udøve funktioner på andre afsnit end dit stamafsnit.
Ledelsen ved BUA har besluttet, at lægerne på BUA, Skejby fremover kan indgå i dagtjeneste på hverdage på BUA, Herning.
BUA i Skejby har et selvstændig bagvagtslag og afdelingslægerne indgår heri (vagt udenfor tjenestestedet).
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation.
Udover en kort motiveret ansøgning bedes ansøger udfylde skema til faglig bedømmelse.
I Region Midtjylland sker den faglige bedømmelse ud fra ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland” af 10.10.2007.
Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
Link til: Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer
Læs mere om BUA herunder funktionsbeskrivelse Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center/ledige job.
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på “Send ansøgning” eller lign. link.
Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV), evt. autorisation og speciallæge autorisation (angiv aut. ID). De vedhæftede filer skal være i pdf eller word-format.
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig
udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og
udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling
inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og
kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en
forskningsenhed og et lægesekretærafsnit. Den overvejende del af behandling sker
ambulant. BUA dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt området for
spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer,
pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.724 eksterne
henvisninger (2018) og der er kontakt med 8.172 unikke cpr.nr. (2018) Centeret har et
nettobudget på 282,5 mio. kr. (2018) og ca. 527 fuldtidsmedarbejdere (2018).
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.