Afdelingslæge, Børn og Unge, Regionshospitalet Randers Børn og Unge ved Regionshospitalet Randers søger afdelingslæge

Dette job er udløbet
Børneafdelingen på Randers Regionshospitalet søger per 1. juli 2019 eller snarest muligt en afdelingslæge i pædiatri, der sammen med afdelingens øvrige speciallæger vil stå i spidsen for en afdeling med høj faglig kvalitet og med fokus på uddannelse og udvikling.
Vi ser meget gerne ansøgninger fra speciallæger i pædiatri med særlig interesse for akut og almen pædiatri, samt med specifik interesse for, og gerne erfaring med, tilrettelæggelse af yngre lægers uddannelse.

Børneområdet er udvalgt som et af hospitalets spydspidsområder. Afdelingens mission er at stå for:

  • Høj faglig standard og at tilbyde behandling, der bygger på evidensbaserede retningslinjer i overensstemmelse med internationale standarder for bedste kliniske praksis
  • Kvalitetsudvikling og fokus på det gode og sammenhængende patientforløb
  • Hensyn til den enkelte families behov, ressourcer og normer
  • Høj prioritet af uddannelse og faglig udvikling
  • Samarbejde i og uden for afdelingen, der er kendetegnet ved gensidig respekt og hensynstagen til individuelle kompetencer

Vi søger en speciallæge, der med begejstring og energi vil bidrage til fortsat udvikling af afdelingens faglige profil og unikke kultur. Læger, som ser muligheder frem for begrænsninger og som vægter et inspirerende og anerkendende arbejdsmiljø højt. Vi vægter uddannelse højt og forventer, at alle bidrager positivt til et lærerigt miljø herunder deltager i afdelingens undervisnings- og vejlederopgaver.

Ved yderligere spørgsmål kontakt da venligst ledende overlæge Bent Windelborg Nielsen på telefon: 7842 0801 eller via mail: benwinni@rm.dk

Ansøgning sendes via link og modtages senest den 30. maj 2019.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers og Børn og Unge på www.regionshospitalet-randers.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale