2 autoriserede psykologer til Psykiatrisk Klinik for Unge v/Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Herning På grund af barsel og uddannelsesforløb har vi brug for 2 nye kolleger, der vil være med til at lave god ungdomspsykiatri i samarbejde med engagerede og initiativrige kolleger og samarbejdspartnere.
Der er tale om to faste stillinger i Psykiatrisk Klinik for Unge i Herning, 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1.09.2019.
Psykiatrisk Klinik for Unge varetager udredning og i mindre omfang behandling af unge fra 14 til 18 (21) år. Det er den unge, der er i fokus, men vi vægter også samarbejde med forældrene. Vi er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland. Målgruppen er unge med blandt andet neuropsykiatriske, affektive, psykotiske eller svære angstlidelser.
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende arbejde med engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø. Der er fri weekends og helligdage. Det ungdomspsykiatriske team består af: Læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer.
Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på:
- at du har erfaring i forhold til udredende samtaler og psykologisk testning
- at du har kendskab til og interesse for psykologiske/psykiatriske problemstillinger, der knytter sig til ovennævnte aldersgruppe
- at du har et godt overblik
- at du har evne til at etablere tillidsfuld kontakt
- at du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- at du har gode formidlingsevner
- at du er interesseret i at samarbejde tværfagligt
Vi tilbyder dig:
- en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger i et tværfagligt team
- muligheder for uddannelse/kurser
- et højt fagligt niveau
- godt kollegialt sammenhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Du kan få flere oplysninger hos psykologkoordinator Jette Bak Pedersen tlf. 2151 0192 eller overlæge Susanne Tangelev tlf. 2183 5081, begge Psykiatrisk Klinik for Unge. Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk
Ansøgningsfrist: 27. maj 2019
Vi holder samtaler: 06. juni 2019
Du kan søge jobbet ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, autorisation og evt. specialistgodkendelse. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUA dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Psykiatrisk klinik for spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.724 eksterne henvisninger (2018) og der er kontakt med 8.172 unikke cpr.nr.(2018) Centeret har et nettobudget på 282,5 mio. kr. (2018) og 522 årsværk fordelt på 555 medarbejdere (2018).
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale