Uddannelsesansvarlig overlæge i Gynækologi og Obstetrik Vi tilbyder per 1. januar 2019 eller efter aftale, en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler ved Regionshospitalet Horsens.

Dette job er udløbet

Vi forventer, at du:

  • Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
  • Har særlig interesse og kompetence inden for lægelig videreuddannelse.
  • Evner nærværende kommunikation i forhold til studerende, patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Bidrager aktivt til et godt uddannelses- og arbejdsmiljø
  • Påtager dig relevante ledelsesopgaver
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning

Du finder funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig overlæge her.

Du kan forvente at få et job med:

  • Mulighed for indflydelse på at afdelingen gør en stor forskel
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En organisation i bevægelse

Kvindesygdomme og Fødsler
Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler betjener den sydøstlige del af Region Midt, som er et område med befolkningstilvækst. Afdelingen har ca. 30.000 årlige ambulante besøg og en forventet kirurgisk aktivitet på ca. 4.800 indgreb, hvoraf halvdelen forgår i dagkirurgisk regi. Vi har aktuelt ca. 2.200 fødsler og tæt dagligt samarbejde med Børneafdelingen på Skejby Sygehus, idet vi ikke har et neonatal afsnit.

Vi er godt 200 medarbejdere fordelt på sekretærer, jordemødre, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger. Afdelingen beskæftiger blandt andet 9 reservelæger, hvoraf de 3 er i hoveduddannelse, 2 i introduktionsstilling og 5 i forløb til almen medicin i samarbejde med Skejby. Afdelingen arbejder aktivt på at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø gennem målrettet arbejdstilrettelæggelse, supervision og forskning.

Afdelingens gynækologiske del er fordelt på to matrikler, Regionshospitalet Horsens og
Skanderborg Sundhedscenter med hovedvægten lagt på Regionshospitalet Horsens. Vi har
integreret sengeafdeling og ambulatorium med 7 gynækologiske senge, 2 svangre senge og 5 ambulatorier. Det gynækologiske afsnit flytter i 2019 til hospitalets nye bygninger, hvor de indgår i et fællesskab med de øvrige skærende specialer.

Afdelingens obstetriske del består af fødegang med 5 fødestuer, 1 akutstue og yderligere 2
modtagelsesstuer, barselsafsnit med 14 familierum, obstetrisk ultralydsambulatorium med 4
daglige linjer, jordemoderkonsultationer med ca. 4 daglige linjer, jordemoderambulatorium samt et barsels ambulatorium.
Barselsafsnittet flytter i 2019 tæt på fødeafsnittet i nye rammer.

Afdelingens fertilitetsklinik har 33 medarbejdere, fordelt med lægesekretærer, bioanalytikere, sygeplejersker og læger, som beskæftiger sig med: Fertilitetsudredning og behandling, IUI, IVF og ICSI Behandling med nedfrosne og optøede æg, udhentning af sædceller og sæddeponering.

Vi satser målrettet på tværfagligt samarbejde gennem daglige fødegangskonferencer,
patientopfølgning, systematisk teamtræning, samt forskning i teamsamarbejde.

Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens har en strategi, der sætter fokus på partnerskab med patienten,
sammenhæng i alt, kvalitet i alt og i alle disse elementer er faglighed et bærende element.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

En forudsætning for ansættelse ved Regionshospitalet Horsens er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Ansøgningen
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for faglig
bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.

Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for
speciallægerollerne på skema, som er en del af ansøgningsproceduren.

Ansøgningsfristen er den 06/11 2018 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
ledende overlæge Marie Højriis Storkholm tlf. 61 26 38 49,
chefjordemoder Jeanette Ziska tlf. 78 42 64 04 eller
oversygeplejerske Tina Pasgaard på tlf. 29 12 01 34.

Det fremgår af Danske Regioners fælles regionale vejledning for ansættelser i speciallægestillinger, at udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale/fagområde i minimum fem år efter opnåelse af speciallægeanerkendelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale