Afdelingslæge til klinik 2 ved Regionspsykiatrien Horsens Vi søger en speciallæge i psykiatri. Her er der gode muligheder for selvstændigt arbejde, men også faglig sparring og løbende personlig udvikling. En fuldtids stilling som afdelingslæge er ledig fra den 1.11.2018 eller efter aftale. Som speciallæge i klinik 2 refererer du til funktionsledelsen i Klinik 2.

Dette job er udløbet

Klinik 2 skaber rammerne for team for depression og mani, team for angst og OCD, team for ældrepsykiatri og UBR.

Vi ønsker os en afdelingslæge, der kan arbejde struktureret med udredning og behandlings opgaver i en tværfaglig ramme, og som selvstændigt kan planlægge sit arbejde efter aftale med funktionsledelsen. Vi er åbne for nye input og konstruktiv kritik og ønsker os en afdelingslæge, der vil bidrage til faglig og organisatorisk udvikling.

Som afdelingslæge får du blandt andet følgende opgaver:

  • løse lægefaglige opgaver i klinik 2
  • lave lægefaglige vurderinger og udredninger
  • lave behandlingsplanlægning og opfølgning herpå af patienter henvist til klinik 2
  • supervisere og vejlede yngre læger og sygeplejersker i deres behandlingsarbejde

Som afdeling lægger vi vægt på:

  • reel omsætning af de regionale værdier: dialog, dygtighed og dristighed
  • et åbent, nær og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
  • at udvise tydelig faglighed og vilje til samarbejde med kollegaer, om fokus på det gode patientforløb.
  • inddragelse af patienter og pårørende i planlægning og behandling

Afdelingslægens kvalifikationer:

  • speciallæge i voksenpsykiatri
  • bred psykiatrisk uddannelse og erfaring – gerne med interesse for og erfaring inden for ældrepsykiatri.
  • evne til at skabe og holde overblik
  • har erfaring med vejledning

Du vil indgå i afdelingens bagvagtslag.

Om Regionspsykiatrien Horsens:
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.

RPH har ca. 170 medarbejdere. Der er 2 sengeafsnit O1 og O2 og to ambulante klinikker.
O1 er et skærmet afsnit med 23 senge. Til afsnittet er knyttet et psykiatrisk akutteam bestående af 7 sygeplejersker, der kører ud i hele optageområdet.
O2 er et lukket, intensivt afsnit med 16 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.
Psykiatrisk klinik 1 består af 3 teams: Psykoseteamet, Opus og ADHD teamet.
Psykiatrisk klinik 2 består af 4 teams: affektivt team, team for personlighedsforstyrrelser og angst, samt ældrepsykiatrisk team. RPH har desuden en udredningsenhed, der ledelsesmæssigt er forankret i klinik 2. Begge klinikker leverer personaleressourcer til udredningsenheden.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området.

Du kan søge jobbet senest den 14. september. Med ansøgningen bedes du udfylde skema i forhold til de 7 lægefaglige kompetencer (se link)

https://e-dok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://e-dok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=X1B505618C09BFC93C1257F9C0045C2F5&dbpath=/edok/editor/7016.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g&level=701631

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. september om eftermiddagen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale