Overlæge til afsnitsledelse til Center for Spiseforstyrrelser sengeafsnit, Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midt En stilling som overlæge i Center for Spiseforstyrrelser sengeafsnit (CfS-seng) er ledig til besættelse 1. oktober 2018 eller snarest derefter. Stillingen kan søges af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri såvel som psykiatri.

Dette job er udløbet

Center for Spiseforstyrrelser blev pr. 1.1.2017 delt i to selvstændige enheder med hver sin afsnitsledelse – et sengeafsnit og et ambulatorium. De to afsnitsledelser skal sammen sikre gode patientforløb og fælles faglig retning.

Organisering – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er én afdeling under området Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland. BUA er en selvstændigt afdeling, som ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, tilsammen afdelingsledelsen. BUA er placeret på tre matrikler i henholdsvis Herning, Viborg og Risskov.

I BUA er der 7 kliniske enheder med ambulatorier, døgn- og/eller dagafsnit, samt en forskningsenhed og et sekretariat, der er beliggende i Risskov. De kliniske enheder ledes af en afsnitsledelse bestående af overlæge og en afdelingssygeplejerske. Afdelingens sekretærgruppe er organiseret særskilt med to ledende lægesekretærer.

I efteråret 2018 skal BUA flytte fra Risskov til Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby.

Center for Spiseforstyrrelser sengeafsnit
Afsnittet varetager sammen med Center for Spiseforstyrrelser ambulatorium den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af spiseforstyrrelser i hele Region Midtjylland – uanset alder. Afsnittet varetager undersøgelse og behandling på hovedfunktions-, regionsfunktions- og højt specialiseret niveau.

Der er ansat følgende faggrupper: Læge, sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, diætist og social- og sundhedsassistent svarende til i alt 48 fuldtidsstillinger.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger i et tværfagligt miljø
  • Mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser – både hvad angår ledelsesfunktionen og det faglige mht. børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
  • Godt kollegialt sammenhold lokalt og i ledelsesgruppen i BUA
  • Mulighed for fleksibilitet og selvstændighed med hensyn til opgaveplanlægning.

I BUA vægter vi faglig og personlig udvikling højt, hvorfor der er en positiv holdning til at give økonomisk støtte og tjenestefrihed med løn til deltagelse i relevant faglig leder- og efteruddannelse.

Ansøgers kvalifikationer

  • Overlægekvalificeret speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri
  • Ledelseserfaring.

I øvrigt erfaring med:

  • Klinisk arbejde med børn, unge og voksne
  • Psykoterapi
  • Supervision
  • Undersøgelse og behandling af spiseforstyrrelser
  • Udviklings-, forsknings- og undervisningserfaring
  • Tværfagligt samarbejde.

Vi søger en overlæge med gode samarbejdsevner samt evne til styring af arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse i en tværfaglig medarbejdergruppe.
Du skal være robust og omstillingsparat. Der vil blive lagt vægt på, at du har omfattende klinisk erfaring med spiseforstyrrelser, er godt psykoterapeutisk funderet, er udviklings- og forskningsorienteret samt har undervisningserfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Speciallæger – med mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg.

Du vil evt. indgå i BUA’s selvstændige vagtberedskab med vagt udenfor tjenestestedet og beredskabsvagt.

Du vil evt. skulle varetage konsulentfunktioner i forhold til regionale sociale døgninstitutioner, som er tillagt afsnittet.

Yderligere oplysninger
Overlæge Jakob Paludan tlf. 5127 3326, mail: jakpal@rm.dk
Ledende oversygeplejerske Elsebeth Vesterheden tlf. 4015 8218, mail: elsevs@rm.dk
Afdelingssygeplejerske Annette Husum, tlf. 7847 3302, mail: Annette.Husum@ps.rm.dk

Ansøgningsfrist: Søndag 16. september 2018.
Udvalgte kandidater vil blive bedt om at udfylde en kompetenceprofil.

Ansættelsessamtale: 25. september 2018.

Ud over en kort motiveret ansøgning bedes ansøger udfylde skema til faglig bedømmelse.
I Region Midtjylland sker den faglige bedømmelse ud fra ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland” af 10.10.2007.

Læs mere om BUA herunder funktionsbeskrivelse for afsnitsledelser, hent skema til faglig bedømmelse på centrets hjemmeside www.buc.rm.dk under “Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center/ledige job.

Yderligere beskrivelse af centret findes på www.spiseforstyrrelser.net

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på “Send ansøgning” eller lign. link.

Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV), evt. autorisation og speciallæge autorisation (angiv aut. ID). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 
BUC består af 7 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Centeret modtager årligt 4944 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7999 unikke cpr.nr.(2017) Centeret har et nettobudget på 278,1 mio. kr. og ca. 557 medarbejdere.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=G_mFJTCUgKI]