Psykolog til Smerteklinikken, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospital Silkeborg En stilling som psykolog ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. november 2018 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, og der kan i mindre omfang forekomme aften- og weekendarbejde.
Om stillingen
Vi søger en ny kollega til vores tværfaglige team af behandlere i Smerteklinikken. Smerteklinikken er en spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor vi arbejder med behandling og rehabilitering af borgere med kroniske og komplekse smerter.
Smerteklinikken er en del af det regionale tilbud til borgere med kroniske smerter. Smerteklinikken modtager henvisninger fra almen praksis til en tværfaglig smertebehandling, hvor kerneopgaven er at tilbyde indsigt, overblik og handlemuligheder og derved lindre lidelsen for mennesker med kroniske komplekse smerter.
Behandlingen i Smerteklinikken er funderet på en bio-psyko-social helbredsmodel, der tager sit udspring i ICF- modellen. Vi arbejder tværfagligt med en rehabiliterende tilgang til behandlingsforløbene. Relations-arbejde er en hjørnesten i vores behandlingstilbud. Det tværfaglige team består af læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver, lægesekretærer og serviceassistent.
Som psykolog i Smerteklinikken indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde. Foruden de individuelle opgaver, varetager psykologen også opgaver gennem fælleskonsultationer med tværfaglige kollegaer.
Arbejdet består bla. i:
- Individuelle– og parsamtaler
- Bedømmelse af patienternes ressourcer
- Undervisningsopgaver af patienter og pårørende
- Deltagelse i tværfaglige teammøder
- Deltagelse i tværfaglig konference
- Formidlingsopgaver til samarbejdspartnere og interesseorganisationer
- At være med til at udvikle nye behandlingstilbud til mennesker med kroniske smerter
Som psykolog er det væsentligt at du er solidt funderet i din monofaglighed og desuden har stor interesse for det tværfaglige og er indstillet på at skulle indgå og bidrage i det tværfaglige samarbejde.
Vi søger en psykolog med følgende kvalifikationer:
- Cand. Psych. og autoriseret
- Erfaring indenfor arbejdet med psykologiske følgevirkninger til kroniske smertetilstande
- Erfaring indenfor kognitiv terapi og mindfulness
- Undervisningserfaring
- Erfaring med supervision
- Lyst og evne til at arbejde tværfagligt
- Lyst og evne til at sætte patientens ønsker og behov i centrum samt inddrage patientens netværk
- Empatisk med evne til at skabe og opretholde tillidsfulde relationer
- Gerne viden og erfaring fra tværsektorielt samarbejde
- Åbenhed overfor nye behandlingsmetoder
- Fleksibel og med gode samarbejdsevner
Vi er kendetegnet ved:
- Et positivt og rummeligt arbejdsmiljø og god stemning
- Glade, engagerede og professionelle kolleger der gerne nytænker i udviklingen af rehabilitering af mennesker med komplekse kroniske smerter
- Gode muligheder for udvikling af egen faglighed ind i det tværfaglige behandlingstilbud
- Supervision i behandlergruppen
- God kollegial sparring, tæt tværfaglighed
- Grundig introduktion til klinikken og opfølgning i introduktionsperioden
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
Om Center for Planlagt Kirurgi (CPK)
Center for Planlagt Kirurgi blev etableret i forbindelse med Region Midtjyllands omstillingsplan 2011-2012.
Centret er den første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en ledende overlæge i ortopædkirurgi, en ledende overlæge i anæstesiologi samt en oversygeplejerske.
Det er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland.
Pr. 1. oktober 2011 overtog centret en stor del af friklinikaktiviteten fra Brædstrup og har nu opbygget og integreret denne aktivitet i centret. Friklinikken varetager bl.a. operationer af åreknuder, grå stær, ortopædkirurgiske operationer samt en stor søvnklinik.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt består af Regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter. Hospitalsenheden er en dynamisk, regional hospitalsenhed med cirka 4.500 medarbejdere samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
De 4 regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil. I kraft af specialernes kompleksitet og bredde er det en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Smerteklinikken Regionshospitalet Silkeborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder, afdelingssygeplejerske Mette Bæk tlf.: 78 41 63 03.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag den 16. september 2018.
Ansættelsessamtale forventes afholdt den 24. + 25.september 2018.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.