Afdelingslæge i anæstesiologi ved Bedøvelse og Operation, Aarhus Universitetshospital Ved afdelingen for Bedøvelse & Operation, Aarhus Universitetshospital er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse 1 november 2018, eller snarest herefter. Stillingen vil placeres i området omkring det Nordlige operationsspor.
I forbindelse med den igangværende samling af hospitalsmatriklerne under fælles tag i Skejby, er der sket om omstrukturering af anæstesiologien og det operative område, hvor operationspersonalet er fusioneret med anæstesi personalet. Dette blev gennemført i september 2015. Pr. 1. april 2018 er der tillige sket en fusion af alle de anæstesiologiske områder incl. dagkirurgien under én ledelse. I forbindelse med dette er intensivområdet blevet en selvstændig afdeling.
Stillingen tænkes indtil videre placeret i Dagkirurgi, men dog med et kommende samarbejde bredt i afdelingen.
Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital er under forandring. Funktionen blev samlet under fælles tag i Skejby i ultimo april 2018, og der vil i den forbindelse ske udvidelse af kapaciteten samt organisatoriske ændringer med nye specialesammensætninger.
Dagkirurgien vil ind til 2019 fortsat have et afsnit på Nørrebrogade, som servicerer de kirurgiske afdelinger, der først flytter ud i 2019 (neurokirurgi, øre-næse hals og plastik kirurgi).
Dagkirurgien samarbejde med alle kirurgiske specialer på Aarhus Universitetshospital
Stillingen er vagtfri.
Vi søger en kollega som har mod på de faglige udfordringer, der er skitseret, og som vil bidrage aktivt til fusionsprocessen. Kort sagt – en kollega som vil være med til at forme AUH og en meget stor afdeling.
Vi efterspørger følgende kompetencer
- speciallæge i anæstesi
- gerne kompetencer indenfor blokanlæggelse
- fagligt kompetent og med kendskab teamsamarbejde
- at du har gode evner for samarbejde, kommunikation og beslutningsdygtighed samt handlekraft og humor
- at du har vilje til at deltage i kvalitetsudvikling og/eller forskningsprojekter
- at du har erfaring inden for undervisning
- at du er villig til at påtage dig opgaver uden for eget afsnit
Vi kan tilbyde en spændende afdeling og et godt samarbejdsklima, med vægt på høj faglig standard og fokus på fortsat udvikling af patientforløbene, både hvad angår anæstesi, smertebehandling og kirurgisk metode.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomsten. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Nærmere oplysninger herunder stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse hos ledende overlæge Lene Raun Nielsen på lenrauni@rm.dk eller på 2496 5032.
Sammen med ansøgningen skal der fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.
Ansøgning og CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats mv. stiles til ledende overlæge Lene Raun Nielsen, Bedøvelses & Operation. Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N og sendes vi nedenstående link.
Ansøgningsfrist den 14. september 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.