Psykolog til ungdomspsykiatrien ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Psykolog til ungdomspsykiatrien ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov
Vi har brug for 1 ny kollega, der vil være med til at lave god ungdomspsykiatri i samarbejde med engagerede og initiativrige kolleger og samarbejdspartnere.
Der er tale om 1 vikariat i Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Risskov, 37 timer pr. uge i perioden 01.11.18 – 31.10.19.
Det ungdomspsykiatriske ambulatorium varetager udredning og i mindre omfang behandling af unge fra 14 til 18 (21) år. Det er den unge, der er i fokus, men vi vægter også samarbejde med forældrene. Derudover samarbejder vi med primærsektoren i form af egen læge, socialforvaltningerne, PPR, uddannelsesinstitutioner og uddannelsesvejledning fx i form af netværksmøder. Vi er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland. Målgruppen er unge med blandt andet neuropsykiatriske, affektive, psykotiske eller svære angstlidelser.
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende arbejde med engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø. Det ungdomspsykiatriske team består af: Læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer. Hele BUC flytter til Psykiatrisk Center, Skejby, november 2018, dvs. Ungdomspsykiatrien skifter adresse.
Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på:
- at du har erfaring i forhold til udredende samtaler og psykologisk testning
- at du har kendskab til og interesse for psykologiske/psykiatriske problemstillinger, der knytter sig til ovennævnte aldersgruppe
- at du har et godt overblik
- at du har evne til at etablere tillidsfuld kontakt
- at du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- at du har gode formidlingsevner
- at du er interesseret i at samarbejde tværfagligt
Vi tilbyder dig:
- en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger i et tværfagligt team
- et højt fagligt niveau
- godt kollegialt sammenhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Du kan få flere oplysninger hos psykolog Pia Ølgod, tlf. 2362 1683 eller afsnitsoverlæge Susanne Tangelev tlf. 21835081, begge Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium. Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på www.burc.rm.dk
Ansøgningsfrist: D. 5.09.18.
Vi forventer at holde samtaler d. 12.09.18.
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Yvonne Nielsen på tlf. 7847 3459.
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Center
BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUC består af 7 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Centeret modtager årligt 4944 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7999 unikke cpr.nr.(2017) Centeret har et nettobudget på 278,1 mio. kr. og ca. 557 medarbejdere.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale