Uddannelsesstilling som specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ved Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital er en uddannelsesstilling ledig til besættelse pr. 1. august 2018.

Dette job er udløbet

Har du lyst til at dygtiggøre og specialisere dig, samt blive en del af en velfungerende afdeling på et stort universitetshospital, så er uddannelsen som kæbekirurg måske lige noget for dig!

Afdelingen har et godt arbejdsklima og et fantastisk uddannelsesmiljø. Du vil få en bred og spændende uddannelse indenfor hele det kæbekirurgiske område. Så har du mindst 2 års klinisk erfaring og lyst til kirurgi, så send din ansøgning til os!

Stillingen er en 5-årig blokansættelse, hvoraf 6 måneder foregår på Aarhus Tandlægeskole og 1 år på Aalborg Universitetshospital. Du skal indgå i en 4- eller 5-skiftet forvagt i form af tilkaldevagt fra hjemmet.

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.

Målbeskrivelsen for uddannelsen kan findes på www.sst.dk. Læs mere om vores spændende afdeling på www.kaebekir.auh.dk

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overtandlæge, Jytte Buhl på 7846 1530 eller jyttbuhl@rm.dk.

Ansøgningsfrist d. 1. maj 2018, ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 21.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.