Ambitiøs og synlig ledende overlæge til Hjertemedicinsk Afdeling Vejle og Kolding Sygehuse - Patienten først – en hjertesag for Sygehus Lillebælt

Dette job er udløbet

Vil du være med til at forme fremtiden for patienter på Sygehus Lillebælt? – Et sygehus, hvor vi sætter patienten først samt værdsætter lederskab og råderum. Kan du lede på strategisk niveau og indgå i det tværorganisatoriske samarbejde på hele sygehuset til gavn for patienter og pårørende?

Vi søger en ledende overlæge til Hjertemedicinsk Afdeling, der sammen med oversygeplejersken står i spidsen for en afdeling, hvor missionen er kvalitet i absolut topklasse, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer og resultater inden for sikkerhed og patientoplevet tilfredshed. Du skal kunne videreføre og udvikle en afdeling, der er kendt for at prioritere samarbejde og fleksibilitet.

Din baggrund og kompetencer

  • Du er speciallæge i kardiologi. Du er synlig og sætter patienten først
  • Du har frem for alt lyst til at lede
  • Du kan motivere og skabe følgeskab
  • Du har udpræget gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du kan tænke langsigtet og strategisk
  • Forskning og velfungerende læringsmiljøer er vigtige indsatsområder, og du kan bidrage til samarbejdet på disse væsentlige felter. På Sygehus Lillebælt har alle ledere et ansvar for at være med til at udvikle det tværfaglige og organisatoriske samarbejde. Vi udvikler og forsker for og med patienterne og er et patientsikkert sygehus
  • Du bidrager også på kompetent vis til den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt

Nøgleinformationer om afdelingen
Hjertesygdomme på henholdsvis Kolding og Vejle Sygehus er en robust afdeling samlet under en afdelingsledelse og med kardiologiske funktioner på sygehusene i Kolding og Vejle. Afdelingens fundament er cirka 185 fagligt ambitiøse og engagerede medarbejdere, der målrettet arbejder ud fra visionen om bedste behandling og patienten først.

Afdelingen betjener 51 senge fordelt på de to matrikler med cirka 7000 indlæggelser pr år, samt en ambulant aktivitet på cirka 45.000 besøg om året. De kardiologiske hovedsygehusfunktioner dækkes sammen på begge matrikler og de kardiologiske regionsfunktioner er lokaliseret på Vejle matriklen.

Der er et tæt samarbejde mellem de to afsnit på Vejle og Kolding med fælles møde – og konferencestruktur og faglige og tværfaglige teams på tværs af matriklerne.

Læs mere om afdelingen her

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være “Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 20. marts 2018.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 26. marts 2018.

Du bedes sammen med din ansøgning vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark. Du finder dokumentet her.

Tiltrædelse: 1. maj 2018 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør, Mads Koch Hansen, tlf. 4035 8201, oversygeplejerske Anette Nissen Sørensen, tlf. 7940 6448 eller mail: Anette.Nissen.Soerensen@rsyd.dk, eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 2383 5756.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk

Ønsker du at flytte?
Overvejer du at søge job i Sygehus Lillebælt? Så går du måske også med tanker om at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.