Overlæge med speciale i kardiologi til Medicinsk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus En stilling som kardiologisk overlæge på Medicinsk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus er ledig til besættelse snarest muligt.

Dette job er udløbet

I stillingen som kardiologisk overlæge vil du bestride en funktion i kardiologisk afsnit. Du vil deltage i stuegange, men primært have dit virke i ambulatoriet. Hjertemedicinsk afdeling varetager alle hovedfunktioner inden for noninvasiv kardiologi. Blandt de primære ambulante funktioner er ekkokardiografi, arbejdstest, Holter-monitorering, udredningsprogrammer for nye henviste patienter og opfølgning af patienter med klapsygdomme, hjertesvigt og andet.

Der er et stort fokus på at styrke læringsmiljøet i afdelingen, og vi prioriterer derfor efteruddannelse og læringsmiljøer højt. Som overlæge får du stor faglig indflydelse på eget arbejde, og der er mulighed for fleksible arbejdsforhold.

Opgaver og udviklingsmuligheder

  • Mulighed for at arbejde med forskning
  • Mulighed for efteruddannelse og deltagelse i konferencer
  • Samarbejde med og løbende deltagelse i undervisning af afdelingens egne og områdets praktiserende læger for at sikre patienterne en endnu bedre, målrettet behandling
  • Undervisning og supervision af Yngre Læger

Vi forventer, at du

  • Er speciallæge i intern medicin: kardiologi
  • Har erfaring inden for forskning, men det er ikke et krav for ansættelsen
  • Tager ansvar for egne og fællesopgaver i afdelingen
  • Har gode samarbejdsevner og formår at uddelegere dit arbejde
  • Er tillidsvækkende, anerkendende og empatisk over for kollegaer, patienter og pårørende
  • Har gode kommunikative evner og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Gerne vil og trives godt med supervisering af Yngre Læger.

Vi tilbyder

  • Ansættelse i en velfungerende afdeling med dygtige og engagerede kollegaer, hvor vi er meget imødekommende over for dine input
  • Mulighed for at arbejde med forskning
  • Bustransport mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Pendlerbussen kører alle hverdage, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Læs mere om pendlerbussen her: https://sygehusboliger.dk/mobile/sygehusboliger/#/page/95
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Mulighed for hotelovernatning på vores pendlerhotel eller mulighed for permanent bolig med fordelagtige vilkår. Læs mere om mulighederne her: https://sygehusboliger.dk/mobile/sygehusboliger/#/

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling er en af Region Sjællands største medicinske afdelinger med 390 medarbejdere. Vi har 128 senge fordelt inden for specialerne kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastromedicin og geriatri. Vi har seks stationære sengeafsnit, et dagafsnit/diagnostisk center (ETUB) og stor ambulant virksomhed inden for grenspecialerne. Afdelingen ledes og udvikles i samspil med vores afsnitsledelser.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen varetages på fuld til med løn efter gældende overenskomst. Der kan forhandles tillæg for relevante kvalifikationer.

Praktiske oplysninger

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Benedicte Vibjerg Wilson, 24 92 01 41 eller 56 51 65 93, bvw@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 02.10.17

Tiltrædelse 01.12.17 eller efter aftale

Samtaler vil blive holdt løbende

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.