Afdelingslæge til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. august 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen er en vagtfri fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen:
Brænder du for lange patientforløb og tværfagligt samarbejde, så har du nu chancen for, at det kan blive din hverdag. På Vestdansk Center for Rygmarvsskade arbejdes teambaseret og med patientansvarlig læge. Du vil således være fast læge for en gruppe på ca. 9 patienter, hvor opgaverne omkring patienterne løses i tæt samarbejde med plejepersonale, terapeuter, psykologer, socialrådgivere m.m.

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med neurorehabilitering, men at du har lyst til at arbejde med et helhedsorienteret menneskesyn og ønsker at bidrage til videreudviklingen af rehabilitering af rygmarvsskadede.

Vi søger en afdelingslæge der:

  • Er speciallæge i neurologi eller samfundsmedicin.
  • Har lyst til at arbejde med patienten i centrum og involverer patienten og pårørende i dit arbejde
  • Har erfaring med neurorehabilitering af rygmarvsskadede personer.
  • Har lyst og evne til at håndtere lange og ofte komplicerede patientforløb og bruge din faglighed i dette
  • Besidder gode kommunikative evner.
  • Har lyst til at deltage i og bidrage til afdelingens undervisning internt og eksternt
  • Har lyst til at arbejde med og deltage i udviklings- og forskningsarbejde.
  • Har lyst til at arbejde med og deltage i kvalitetsarbejde
  • Er i stand til at strukturere og prioritere egne opgaver.

Vi tilbyder

  • En vagtfri stilling. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 08.00-18.00, der er mulighed for flexibilitet.
  • Mulighed for sub-specialisering eksempelvis inden for smertebehandling, spasticitet, rehabilitering eller andre relevante områder
  • Gode muligheder for at bliver inddraget i forsknings- og udviklingsprojekter
  • Gode kollegaer. Som afdelingslæge på Vestdansk Center for rygmarvsskade vil du til dagligt indgå i en lægegruppe på 5 personer. Desuden indgår du i hele lægestaben på neurologisk afdeling med tværgående funktioner som f.eks spasticitetsklinik, uddannelse at yngre læger, undervisning og kvalitetsarbejde
  • Et job på en højt specialiseret landsdelsfunktion, hvor der er fokus på det optimale patientforløb.
  • Vi kan tilbyde et spændende job med en varieret arbejdsdag, med engagerede og kompetente kollegaer, som brænder for vores afdeling.
  • Vi har et godt monofagligt og tværfagligt samarbejde i en afdeling, der har fokus på kvalitet og faglighed, og som arbejder målbevidst med evidensbasering af vores ydelser.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Afdelingen/centret
Gennem forskning, kvalitetsudvikling og en stærk klinisk praksis varetager Vestdansk Center for Rygmarvsskade(VCR) rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark.

I 2014 er VCR blevet udvidet, ombygget og renoveret. Centeret har nu 35 rehabiliteringspladser – alle enestuer med eget bad og toilet. To af de 35 pladser er træningslejligheder, hvor patienter sidst i deres forløb træner de sidste færdigheder inden udskrivelse. Til kortere rehabiliteringsophold råder VCR over fire senge på hospitalets patienthotel. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslangt opfølgning i ambulatoriet.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade råder over et varmtvandsbassin og moderne fysio- og ergoterapeutiske træningsfaciliteter og caféområde. Den unikke beliggenhed tæt ved by og Søndersø inddrages og bruges i rehabiliteringen.

Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt – også på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov for rehabilitering. VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver stort set selvhjulpne og patienter med behov for respirator med tracheostomi og deraf følgende suge-og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet. Centrets fysiske placering samt organisering gør, at det i weekend-, aften- og nattetimerne er en sygeplejerske, der er ansvarshavende for centeret. Neurologisk vagthavende varetager vagtarbejdet udenfor dagtiden.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade arbejder forskningsmæssigt hen imod at opnå status som universitetsklinik. Der er etableret en forsknings- og udviklingsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til, at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en del af Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Neurologisk Afdeling består af Vestdansk Center for Rygmarvsskade samt Center for klassisk neurologi med sengeafsnit og ambulatorier i sammenhæng med det øvrige Regionshospitalet Viborg.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Heidi Aagaard, tlf. 7844 6169/efter kl. 15.30 mobil 2026 9596 eller ledende overlæge Lene Rosendahl, tlf. 7844 6002.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest mandag den 18. september 2017. 

Ansættelsessamtaler forventes at blive afviklet mandag den 25. september 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale