Overlæge – Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V Ved Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital er en stilling ledig som overlæge med særlige funktioner vedrørende inflammatorisk tarmsygdom, fertilitet og graviditet pr. 1. november eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Afdelingen har højtspecialiserede funktioner og regionsfunktioner indenfor Hepatologi og Gastroenterologi. Der er et sengeafsnit med 24 senge. Afdelingen råder over 4 pladser på patienthotellet. I daghospital/ambulatorium varetages i alt 14.000 årlige besøg.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi eller et af de tidligere grenspecialer Medicinsk Gastroenterologi og Hepatologi.  Overlægen skal på højt niveau kunne varetage et bredt  udsnit af afdelingens kliniske opgaver. Der forventes et særligt fokus på patienter med inflammatorisk tarmsygdom, herunder specielt problemstillinger, som relaterer sig til reproduktion, fertilitet, graviditet og amning.

Overlægeansættelsen er efter overenskomsten for overlæger. Overlægen må være indstillet på at deltage i afdelingens vagtforpligtigelser, jf. stillingsbeskrivelsen.

Nærmere oplysninger herunder stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse hos ledende overlæge Peter Ott på 7846 3826,  4019 3826, eller på peterott@rm.dk.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, administrator og akademiker.

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Sammen med ansøgningen skal der fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Ansøgeren bedes i bedømmelsesskemaet forholde sig specifikt til og beskrive egne kvalifikationer og kompetencer såvel indenfor ansvars området som generelt indenfor speciallægens 7 roller. Skemaet kan hentes her.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag stiles til centercheferne Henrik Bech Nielsen og Ulrik Tarp, Kræft- og Inflammationscentret, og indsendes elektronisk via nedenstående link.

Stillingsbeskrivelsen hentes her eller kan fås ved henvendelse til Sekretær Jane Christensen, janechri@rm.dk eller den ledende overlæge, Peter Ott, peterott@rm.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Det er et krav ved ansættelse af overlæger, at ansøger som minimum har haft fem års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Ansøgningsfrist 21.september 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.