Sundhedsfaglig rådgiver, Regionspsykiatrien Vest Har du lyst til at styrke den psykiatriske udredning, og forebygge indlæggelser, så er stillingen som sundhedsfaglig rådgiver (psykolog eller sygeplejerske) ved Regionspsykiatrien Vest noget for dig.
Med tiltrædelse 1. november 2017 søger vi 1 sygeplejerske eller psykolog. Stillingen er en satspuljefinancieret stilling på 37 timer ugentligt, og ansættelsen udløber 31. december 2020.
Eksempler på arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som sundhedsfaglig rådgiver bliver du en del af arbejdet med at styrke den psykiatriske udredning og behandling, forebygge indlæggelser, udvikle samarbejdet og støtte medarbejderne på bostederne med opkvalificering. Du skal – i samarbejde med hvert bosted, kommunerne, akutsøjle og projektorganisation – udvikle tilbud til beboere og personale. Du skal lave konkrete besøg på botilbuddene og yde rådgivning via videoteknologi. Desuden skal der gennemføres et kompetenceforløb i forhold til implementering af regionspsykiatriens koncept til konflikt- og voldsforebyggelse.
Der er behov for, at du som person er udadvendt og er god til at skabe kontakter og relationer.
Organisatorisk vil du være tilknyttet afdelingens akutteam og mobilteam, samt have en tæt tilknytning til afdelingen akutmodtagelse.
Du kan læse mere i funktionsbeskrivelsen i højre side.
Personprofil/kompetencer
Vi søger en kollega, der har følgende profil og kompetencer:
- Uddannet sygeplejerske eller psykolog (med specialuddannelse) med kompetence indenfor konflikthåndtering og voldsforebyggelse
- Bred psykiatrisk erfaring, herunder gerne akutpsykiatri
- Vi lægger vægt på din evne til hurtigt at tilegne dig nye stofområder, en skarp analytisk sans og evne til at se helheder, såvel som have styr på detaljerne.
- En tilgang til arbejdsopgaverne, der er præget af initiativ og målrettethed
- Evnen til at manøvrere og begå sig bredt i organisationen med respekt og blik for de mange roller og kompetencer, som aktørerne repræsenterer
- Er uformel og tillidsvækkende
- Er resultatorienteret og sætter en ære i at følge opgaverne helt til dørs
- Godt humør – samt ikke mindst et omgængeligt og vindende væsen.
Vi tilbyder
En arbejdsplads hvor vi, løser de mange spændende udfordringer, som sundhedsvæsenet bliver mødt af.
En arbejdsplads og et projekt, hvor vi kan garanterer, at 2 arbejdsdage aldrig er ens.
Muligheder for at byde ind med egne kompetencer og forslag til problemløsninger.
Praktiske informationer
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
afdelingssygeplejerske Lisbeth Poulsen, tlf.: 30351283.
Du kan søge jobbet ved at klikke på “Send ansøgning”.
Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Ansøgningsfristen er den 10. september 2017 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. september 2017.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.