Overlæge / afdelingslæge til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde er 1-2 stillinger som overenskomstansat overlæge eller afdelingslæge ledig fra 01.11.17 eller snarest derefter.
Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 820.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Roskilde og Køge sygehuse, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.
Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling omfatter bl.a.
- Afsnit for fødende med fem fødestuer, en modtagestue og en observationsstue
- Afsnit for svangre og barsel, 10 heldøgnssenge, otte familiestuer og fire akutte senge
- Ultralydsfunktion
- Afsnit for gynækologi, 14 7-døgnssenge og gynækologisk ambulatorium, herunder fertilitetsfunktion
- Dagskirurgisk afsnit (1-3 operationsstuer dagligt)
- Central operationsafdeling (otte operationsstuer om ugen)
- Jordemodercenter i Roskilde og fire udekonsultationer
Vi varetager årligt cirka 2500 fødsler
I obstetrikken har vi regionsfunktioner indenfor gestational diabetes mellitus, stofskifte sygdomme, gravide med monochoriotiske gemelli, truende for tidlig fødsel (uge 28-32), gravide med svær tarminflammatorisk lidelser samt gravide med erkendt og/eller truende svær præeklampsi eller HELLP.
I føtalmedicinen varetages bl.a. type 1 – type 2 scanninger samt invasive (amniocentese og chorion villus biopsi) og ikke-invasive prænatale test
I gynækologien har vi højt specialiserede og regionsfunktioner indenfor urogynækologi og onkogynækologi.
Afdelingen samarbejder bl.a. med pædiatrisk afdeling i Roskilde (inkl. klinisk-genetik og neonatologi), gas-kir afdeling og med afdeling i Køge-Roskilde
Den obstetriske lægegruppe består af tre obstetriske overlæger, en føtalmedicinsk overlæge samt 1-2 vakante speciallægestillinger.
Derudover er tilknyttet 2-3 læger i hoveduddannelse
Ansøger vil indgå i et erfarent tværfagligt team af speciallæger, jordemødre og sygeplejersker
Det tværfaglige samarbejde og kommunikation er højt prioriteret.
Det obstetriske område har en størrelse og organisation, der giver mulighed for spændende kliniske udfordringer og samtidig gode og sammenhængende patientforløb. De obstetriske speciallæger fordeler de faglige områder mellem sig. Afdelingen har stor fokus på det kommunikative aspekt og på det givende tværfaglige samarbejde. Der gennemføres årlig simulationstræning i samarbejde med simulationsenheden, samt årlig intern skill træning.
Afdelingen har fine kvalitetstal, og arbejder aktuelt med obstetrisk triagering og med et fødselskoncept ” Fokus på fødselsforløbet ” hvor man har reduceret hyppigheden af sectio hos den førstegangsfødende.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med 1-2 afdelingslæge el. overlægekvalificerede speciallæger i Gynækologi og Obstetrik med særlig kompetence og interesse inden for Obstetrik. Vi ansøger en speciallæge, som skal indgå i det eksisterende team, og som har en positiv og respektfuld tilgang til samarbejde og patientkontakt. Der vil være mulighed for at deltage i studenterundervisning, og i afdelingens skill træning, også med ansvar for dette. Der lægges op til og forventes stor medindflydelse på den faglige udvikling i afdelingen. Fagligt obstetrisk ansvarsområde tildeles efter interesse og aftale i det obstetriske team. Eksempler på faglige ansvarsområder: gemelli, svær IUGR og/eller immunisering, udvalgte medicinske lidelser herunder tromboserelaterede tilstande, og svær psykisk sårbarhed. Der lægges vægt på fleksibilitet i forhold til varetagelsen af opgaver inden for teamet samt klinisk og forskningsmæssig erfaring.
Du må forvente, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget. Vedkommende er medlem af hospitalets patientforum, og har underskrevet en tavshedserklæring. Øvrige medlemmer af samtaleudvalget er omfattet af den tavshedspligt, der gælder for offentligt ansatte.
Ansøger du ansættelse som overlæge skal du have være ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år eller opnået speciallægeanerkendelse. På særlige vilkår kan dispenseres fra denne regel.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forpligtelse til at varetage 12-14 skiftet bunden tilstedeværelse fra vagtværelse (bagvagt). Vagthyppigheden kan forhandles.
Ansøgningsfrist 10.09.2017
Samtaler 12.09.2017
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lars Alling Møller, 47 32 40 01 eller 23 32 79 23 eller specialeansvarlig overlæge Morten Lebech 47 32 40 70.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk
Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Roskilde og Køge sygehuse anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013
Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her
For Sjællands Universitetshospital, Roskilde er opgaven i de kommende år i høj grad at opbygge ekspertise og specialefunktioner, der omkring 2020 skal indgå i det kommende regionale hovedsygehus i Køge. Afdelingerne i Roskilde kommer i høj grad til at blive involverede i opbygningen og indretningen i forbindelse med den massive udbygning, som fra 2015 finder sted på Køge Sygehus. I Køge vil antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900 senge, og der vil blive skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom der indtænkes den mest moderne teknologi samt store arealer til bl.a. forskning. Læs mere om byggeprojektet i Køge her
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.