Psykolog ved Arbejdsmedicinsk klinik søges Ved Arbejdsmedicinsk Klinik er 1-2 faste stillinger som psykolog ledig til besættelse pr. 1. august 2017. Stillingerne er på 30 timer ugentligt.
Arbejdsmedicinsk Klinik er en del af Aarhus Universitetshospital og består af en tværfaglig stab, der dels foretager udredninger af ambulante patienter, og dels udgør et universitetstilknyttet forskningsmiljø. Endvidere har afdelingen et velfunderet, gruppebaseret stressbehandlingstilbud, hvor der både anvendes klassisk kognitiv adfærdsterapi og nyere retninger.
Psykologernes arbejde består i
- samtaleforløb med regionsansatte som led i Region Midtjyllands aftale vedr. psykologbistand til personale
- udredning og rådgivning af patienter med en arbejdspsykologisk problemstilling
- undervisning og formidling til klinikkens samarbejdspartnere
- involvering i afdelingens forskningsprojekter
Vi ønsker 1-2 psykologer med
- terapeutisk erfaring indenfor det arbejdspsykologiske felt og gerne kognitiv efteruddannelse og erfaring med ACT
- opnået autorisation
- Ph.d. (foretrækkes)
- rutineret erfaring med psykologisk udredning (herunder PSE-interview)
- undervisningserfaring og gode formidlingsevner
- evne og lyst til at arbejde selvstændigt
Vi kan tilbyde en dynamisk afdeling med mulighed for supervision og faglig udvikling. Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med afdelingens psykologer og øvrig ansatte.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.