Introduktionsreservelæge til Røntgen & Skanning Regionshospitalet Viborg

Dette job er udløbet

En stilling som introduktionsreservelæge, stillingsnummer 6630-02-66-i-02, ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen & Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. august 2017 eller efter aftale.

For stillingen gælder, at det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med et formaliseret uddannelsesprogram.

Om stillingen
Stillingen indeholder godkendt uddannelsesprogram, som kan ses på videreuddannelsen-nord’s hjemmeside her: http://www.videreuddannelsen-nord.dk/introduktionsuddannelse

Regionshospitalet Viborg er Akuthospital, og vagtarbejde er en værdifuld del af speciallægeuddannelsen, så efter en oplæringsperiode indgår intro-læger i forvagten, der aktuelt er tilrettelagt som 7-skiftet tilstedeværelsesvagt med 5 hverdagsvagter(15-08), to weekendvagter (08-08) og en friuge pr. 7 uger. Du vil altid have en speciallæge (overlæge eller erfaren afdelingslæge) i bagvagt.

Udover at der selvfølgelig stilles et vagtværelse til rådighed, kan hospitalet ofte tilbyde en bolig på overenskomstmæssige vilkår, hvis du har brug for det.

Om afdelingen
Røntgen & Skanning betjener det akutmodtagende regionshospital i Region Midtjylland, der har flest specialer under samme tag, og vi foretager også undersøgelser for almen praksis. Du får derfor de bedste muligheder for en solid grunduddannelse med røntgen, gennemlysning, UL-, CT- og MR-skanning samt klinisk mammografi.

Håndværksmæssigt får du som minimum lært de invasive grundprocedurer (UL-vejledt dræn, rtg-vejledt drænskift), og hvis det er din interesse også mere krævende invasive procedurer (suprapubisk kateter, nefrostomi m.fl.).

I Røntgen & Skanning har vi et godt og frugtbart samarbejde både internt i afdelingen og med de henvisende afdelinger. Regionshospitalet Viborg har et godt og hjælpsomt fagbibliotek og Journal Club, og afdelingen har en forskningsansvarlig ingeniør, så mulighederne for mono- og tværfaglig forskning er gode.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen & Skanning

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Jette Madsen, tlf. 7844 3001, og du er velkommen til at komme på besøg i afdelingen inden ansøgningsfristens udløb.

Desuden henvises til det regionale råds hjemmeside www.videreuddannelsen-nord.dk.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest mandag d. 19. juni 2017.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25/26.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale