Afdelingslæge søges til Operation og Intensiv Syd Aarhus Universitetshospital
Ved Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. juli 2017 eller snarest derefter.
I forbindelse med den igangværende samling af Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby, er der sket om omstrukturering af anæstesiologien og det operative område, hvor operationspersonalet er blevet fusioneret med anæstesi personalet. I forbindelse med dette er der etableret tre Operations og Intensiv afdelinger betegnet Operation og Intensiv- Nord, Øst og Syd.
Operation og Intensiv Nord varetager anæstesi, operations assistance og intensiv terapi til specialerne Ortopædkirurgi, Neurokirurgi, Øjenkirurgi, Øre- Næse og Halskirurgi, Odontologi. Deltager i traume modtagelse og behandling i hospitalets traumecenter, samt yder anæstesiologisk service til de medicinske specialer Endokrinologi og Geriatri.
Operation og Intensiv Øst varetaber anæstesi, operations assistance og intensiv terapi til specialerne Thoraxkirurgi, Karkirurgi og Gynækologi og Obstetrik. Samt til det Lungemedicinske og Kardiologiske speciale. Her ud over findes der ved afdelingen et børneintensivt afsnit.
Operation og Intensiv Syd varetager anæstesi, operations assistance og intensiv terapi til specialerne Kirurgi, Mave- tarmkirurgi, Urologi, Plastikkirurgi og Onkologi, samt de medicinske specialer Nefrologi, Medicinsk- gastroenterologi og Hepatologi, Hæmatologi og Infektions medicin.
Stillingen er aktuelt tilknyttet OP-afsnittet P og Intensiv afsnittet OVITA ved Tage-Hansens Gade. Afhængigt at ansøgers kompetencer og interesseområder kan der lægges mere vægt på enten intensiv eller anæstesi. I vagten dækkes dog begge funktioner. Afsnittene forventes at udflytte til DNU februar 2018.
Anæstesiafsnittet yder anæstesi til abdominalkirurgi, herunder avanceret hæmodynamisk monitorering og væsketerapi til store canceroperationer . Herudover har afsnittet et IV-Team bestående af anæstesilæger og -sygeplejersker der anlægger avancerede intravenøse adgange så som Port acath, piccline katetre m.m.
OVITA har 9 sengepladser, hvor af de tre er 5 døgns senge. Afsnittet er et multi-disciplinært intensiv terapi afsnit. Patienterne er dels abdominalkirurgiske med komplicerede forløb efter stor kirurgi, dels medicinske patienter i form af hæmatologiske og almen intern medicinske patienter.
Der er et tværfagligt smerteteam, som har tæt samarbejde med anæstesilægerne på THG.
Afdelingen modtager læger i hoveduddannelsesforløb i Anæstesiologi samt medicin-studerende i klinik, og et godt uddannelsesmiljø vægtes højt. Dine opgaver vil udover det kliniske også være at sikre udvikling, kontinuitet, kommunikation og kvalitet i det daglige arbejde både med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forventer at
- du er speciallæge i anæstesiologi med en bred anæstesiologisk baggrund, herunder også intensiverfaring
- du har gode evner for samarbejde, kommunikation og beslutningsdygtighed samt handlekraft og humor
- at du har vist interesse for og vilje til at deltage i kvalitetsudvikling og/eller forskningsprojekter
- at du har erfaring inden for undervisning af f.eks. medicinstuderende, læger og andre personalegrupper
- at du er villig til at påtage dig opgaver uden for eget afsnit
Løn- og ansættelsesforhold ith. gældende overenskomsten. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger om stillingen vil kunne indhentes hos ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen på 7846 2879 eller 2369 0053. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
Den faglige bedømmelse vil ske på basis af ” Retningslinier for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”. Skema til faglig bedømmelse kan findes her.
Ansøger skal i sin ansøgning forholde sig til og i videst muligt omfang at dokumentere sine kvalifikationer indenfor de syv kompetenceområder.
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link (klik på “Søg job”-knappen) og stiles til ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen, Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital. Ansøgningsfrist 19. maj 2017.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.