Overlæge til Fertilitetsklinikken Hospitalsenheden Horsens
Har du lyst til at være overlæge på en innovativ afdeling, hvor du indgår i et tæt tværfagligt team, hvor der ikke er så langt fra ide til implementering, og hvor vi sætter patienten og det gode arbejdsmiljø i højsædet?
Vi tilbyder per 1.august 2017 eller efter aftale en stilling som overlæge på Kvindeafdelingen ved Hospitalsenheden Horsens. Vi søger en gynækolog med interesse for og lyst til at indgå i afdelingens fertilitetsteam.
Fertilitetsklinikken er en stor dynamisk og forskningsaktiv afdeling. Du vil indgå i fertilitetsklinikkens team bestående af 2 afdelingslæger og 3 overlæger, som sammen varetager udredning og behandling af infertilitet. Stillingen indebærer ud over dagarbejde, lørdags- og søndags-dagvagter.
Fertilitetsklinikken er en del af Kvindeafdelingen og beskæftiger sig både med udredning, inseminationsbehandling, ægtransplantationsbehandling, behandling med nedfrosne og optøede embryoer, samt nedfrysning af sæd fra cancerpatienter.
Kvindeafdelingen deltager i uddannelsen af læger, jordemødre, sygeplejersker og lægesekretærer, hvorfor du som overlæge kan forvente at skulle undervise. Kvindeafdelingens gynækologiske aktivitet er fordelt på to matrikler, Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter med hovedvægten lagt i Horsens.
Afdelingen har integreret sengeafdeling og ambulatorium med 7 gynækologiske senge, 2 svangresenge og 5 ambulatorielinier. Desuden består afdelingen af fødegang med 5 fødestuer, barselsafsnit med 14 enestuer, og obstetrisk ultralydsambulatorium med 4 daglige linjer. Afdelingen har ca. 30.000 årlige ambulante besøg og en forventet kirurgisk aktivitet på ca. 4800 indgreb, hvoraf halvdelen forgår i dagkirurgisk regi. Vi har aktuelt ca. 2000 fødsler og tæt, dagligt samarbejde med Børneafdelingen på Skejby Sygehus.
Vi leder efter en speciallæge i gynækologi og obstetrik, der:
- Arbejder aktivt med og evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
- Påtager sig relevante ledelsesopgaver
- Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning
- Søger viden og ønsker at holde et højt fagligt niveau
Du finder udførlig funktionsbeskrivelse her.
Vi tilbyder en arbejdsplads med
- Mulighed for indflydelse på, at afdelingen gør en stor forskel.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et forskningsaktivt miljø i en fagligt engageret arbejdsplads med mulighed for oplæring i assisteret reproduktion.
- Hvor tæt tværfagligt samarbejde prioriteres højt
- Glade og positive kollegaer
- En organisation i bevægelse
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og lønnen forhandles med organisationen.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.
Det fremgår af Danske Regioners fælles regionale vejledning for ansættelser i speciallægestillinger, at udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale/fagområde i minimum fem år efter opnåelse af speciallægeanerkendelse.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til fertilitetsklinikkens lægefaglige leder, Ulla Breth Knudsen, på telefon 30 72 06 56, eller Klinikchef, Inge Agerholm 78 42 65 67.
Ansøgningen
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for
faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.
Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne på skema til faglig bedømmelse, der udfyldes elektronisk i ansøgningsformularen.
Ansøgningsfristen er den 27. april 2017
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. maj 2017.
Se i øvrigt mere på Hospitalsenheden Horsens.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen via “Søg job”-knappen.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.