Afdelingslæge i gynækologi og obstetrik Kvindeafdelingen, Hospitalsenheden Horsens søger afdelingslæge i gynækologi og obstetrik.

Dette job er udløbet

Vil du være en del af den gode udvikling hos os?
Er du motiveret, engageret og ser frem til et tæt samarbejde med dine nye kollegaer?

Vi søger nu en afdelingslæge med interesse for og lyst til at indgå bredt i afdelingens arbejde og der forventes ikke på dette stadie særlige interessefelter i specialet.

Kvindeafdelingens gynækologiske del er fordelt på to matrikler, Horsens og
Skanderborg Sundhedscenter med hovedvægten lagt i Horsens. Vi har integreret
sengeafdeling og ambulatorium med 7 gynækologiske senge, 2 svangre senge og 5
ambulatorier.

Kvindeafdelingens obstetriske del består af fødegang med 5 fødestuer, 1 akutstue og yderligere 2 modtagelsesstuer, barselsafsnit med 14 familierum, obstetrisk ultralydsambulatorium med 4 daglige linjer, jordemoderkonsultationer med ca. 4 daglige linjer, jordemoder- og barselsambulatorie.

Kvindeafdelingens fertilitetsklinik behandler ufrivilligt barnløse heterologe par, lesbiske par og enlige kvinder. Behandlingen inkluderer både insemination, ægtransplantation og oplægning af nedfrosne og optøede æg. Vi har samlet set 24,1 % afsluttet klinisk graviditetsrate pr. påbegyndt behandling, hvilket er blandt landets bedste resultater.
Kvindeafdelingen har ca. 30.000 årlige ambulante besøg og en forventet kirurgisk aktivitet på ca. 4800
indgreb, hvoraf halvdelen forgår i dagkirurgisk regi. Vi har aktuelt ca. 2200 fødsler og
tæt, dagligt samarbejde med Børneafdelingen på Skejby Sygehus idet der ikke er et fysisk neonatalafsnit hos os.

Du vil på sigt indgå i 12-skiftet tilstedeværelsesvagt, hvor du passer både gynækologi og obstetrik.

Vi leder efter en speciallæge i gynækologi og obstetrik der:

  • arbejder aktivt med nærværende kommunikation i forhold til patienter, kollegaer/studerende
  • og samarbejdspartnere
  • aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde i hele afdelingen
  • tænker innovativt i forhold til opgaveløsning
  • sætter pris på og bidrager til en positiv og rar atmosfære

Vi tilbyder dig en arbejdsplads:

  • med stort fagligt engagement
  • med god kollegial støtte og sparring
  • hvor tæt tværfagligt samarbejde prioriteres højt
  • hvor vi værner om høj trivsel
  • din udvikling prioriteres

Ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og
Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og lønnen forhandles med
organisationen. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives
samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til overlæge, Inge Marie Møller på 30 89 18 26 eller chefjordmoder Jeanette Ziska på 21 59 18 26 eller oversygeplejerske Tina Pasgaard på 29 12 01 34.

Ansøgningen:
Ansøgning fremsendes elektronisk via nedenstående link (klik på “Søg job”-knappen).
Ansøgningsfristen er den tirsdag den 18/4 2017 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 19/4 2017.
Tiltrædelse: 1. juni 2017 eller efter aftale.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale