Afdelingslæge ved Kræftafdelingen, AUH Ved Kræftafdeling D, Aarhus Universitetshospital, opslås en afdelingslægestilling. Stillingen kan besættes 1. juni 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Kræftafdelingen varetager non-kirurgisk onkologisk behandling i Region Midtjylland i samarbejde med den onkologiske afdeling i Herning. Herudover har afdelingen en række landsdels- og landsfunktioner. Det palliative team hører administrativt til under Kræftafdelingen.

Afdelingslægen vil blive tilknyttet afdelingens Team B og ét eller flere af de ekspertområder, der hører under gruppen. Team B varetager behandling af gastrointestinal cancer, sarkomer og lymfomer. Der kan påregnes tjeneste på strålesatellitafsnittene i Herning og Skejby.

Ansøgere til stillingen skal være speciallæge i klinisk onkologi og kunne varetage alle funktioner inden for specialet på specialistniveau. Det forudsættes, at ansøgeren på tiltrædelsestidspunktet har erhvervet den relevante speciallæge autorisation. For udenlandske ansøgere forudsættes arbejds- og opholdstilladelse.

I bedømmelse af ansøgeren vil vedvarende faglig udvikling, selvstændig forskning, teoretisk videreuddannelse og undervisningserfaring blive tillagt særlig betydning. Ansøgeren kan læse detaljerede forventninger i den Faglige Profil, der også er vejledende for ansøgningens indhold og opbygning. Den Faglige profil kan rekvireres hos nedenstående.

Afdelingen deltager i videreuddannelse af læger indenfor specialet Klinisk Onkologi og i undervisningen af medicinske studenter.

Arbejdstilrettelæggelse: I et vist omfang kan der være knyttet vagtfunktion til stillingen. Der kan endvidere pålægges dagtjeneste på lørdage i et 7-skiftet rul.

Afdelingsbeskrivelse, Faglig Profil samt yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ph. D. Anni Ravnsbæk Jensen på 78 46 25 55 eller ved opslag på afdelingens internetside.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgning og autorisationsid stiles til ledende overlæge, Ph. D. Anni Ravnsbæk Jensen, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C og sendes via nedenstående link (klik på “Søg job”-knappen).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.