Klinisk psykolog ved Forskningsklinikken for Ludomani Forskningsklinikken for Ludomani, Aarhus Universitetshospital, opretter en fast stilling som klinisk psykolog på fuld tid (37 timer om ugen) til behandling af ludomani i fængslerne med tiltrædelse snarest muligt.

Dette job er udløbet

Forudsætning for at søge stillingen inkluderer

  • erfaring med ludomanibehandling i fængslerne, herunder diagnostisk udredning af ludomani og behandling af ludomani med kognitiv adfærdsterapi (erfaring fra Forskningsklinikken for Ludomani foretrækkes)
  • omfattende erfaring med brug af SCID-I til diagnostisk udredning
  • erfaring med brug af EPJ og REDCap-databaseregistreringer

Arbejdet er ganske alsidigt og favner bredt, hvilket stiller krav om fleksibilitet i arbejdet og omstillingsparathed. Behandlingsarbejdet består blandt andet af diagnostiske udredningssamtaler på baggrund af bl.a. SCID-I interview, informationssamtaler, behandlingsforløb individuelt og i gruppe, pårørendesamtaler og opfølgningsforløb.

Stillingen er finansieret af midler fra ”ludomanipuljen” under Sundheds- og Ældreministeriet.

Ansøgningen bedes indsendt sammen med CV og kopi af eksamensbevis.

Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte forsknings- og funktionsleder Jakob Linnet på 78 46 16 98, jakolinn@rm.dk eller funktionsleder Thomas Marcussen på 24 61 80 32, thommarc@rm.dk.

Løn efter kvalifikationer iht. gældende overenskomst.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.