Overlæge – Hjertesygdomme Aarhus Universitetshospital

Dette job er udløbet

En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse snarest.

Stilling ønskes besat med en speciallæge i kardiologi, som har særlig erfaring indenfor non-invasiv ambulant udredning og vurdering af børn med medfødte hjertesygdomme.

Arbejdsområdet dækker som udgangspunkt hele afdelingen men med hovedfunktion indenfor ambulant diagnostik, behandling og opfølgning af børn med medfødte hjertesygdomme, patienter med sjældne syndromer med associerede hjertesygdomme samt hjertefosterdiagnostik. Overlægen vil være tilknyttet Klinik 1 og 2. Endvidere skal overlægen indgå i børne-specialægevagtlaget efter nærmere aftale.

Overlægen skal besidde en velfunderet og relevant forskningsmæssig baggrund.

Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter og yngre læger i uddannelsesstillinger, og det forventes, at ansøgeren deltager heri.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 lægeroller. Ansøgningen bør være udfærdiget under hensyntagen til Region Midtjyllands retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger, således at der sammen med ansøgningen indsendes udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Begge dele kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ansattelse-af-speciallager/

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for speciallæger.

Funktions- og afdelingsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge, ph.d., MPM, Anne Kaltoft, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Stillingen kan søges via “Søg job”-knappen herunder. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.

For yderligere information om Aarhus Universitetshospital og afdelingen se http://www.auh.dk

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.